Forskelsbehandling i Lægernes Pensionskasse af en gruppe medlemmer med opsparet enkepension

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

LPK »tilbød« i april d.å. medlemmer med garanteret pensionsordning omtegning til betinget rentegaranti. En gruppe kom imidlertid i klemme i forbindelse med dette tilbud. Det drejer sig kort fortalt om medlemmer med indbetalinger til ægtefællepension fra før 1993, hvor indbetaling til ægtefællepension var obligatorisk. I 1993 var der mulighed for at vælge mellem fortsat at opspare til ægtefællepension (ordning 1) eller at fravælge yderligere opsparing fremadrettet (ordning 2). En gruppe medlemmer, herunder undertegnede, traf sidstnævnte valg. Denne medlemsgruppe hører i sagens natur til blandt de ældre, måske pensionerede medlemmer.

Det er denne gruppe, som i forbindelse med omtegning bliver stillet i en urimelig situation, nemlig over for valget mellem enten at forblive i den garanterede (- men efterhånden økonomisk noget reducerede) ordning med bevarelse af ægtefællepension opsparet før 1993 eller at omtegne til pension med betinget rentegaranti med tab af ægtefællepensionen opsparet før 1993.

Det urimelige heri forstærkes af, at medlemmer, som i 1993 valgte fortsat opsparing til ægtefællepension, ved omtegning bevarer ægtefællepensionen, altså også den del, der er opsparet før 1993.

På trods af flere opfordringer har LPK - vor egen pensionskasse - ikke ønsket at medvirke til belysning af det samlede antal berørte/utilfredse medlemmer. Det burde naturligvis afdækkes.

Forud for omtegningstilbuddet blev pensionskassemedlemmerne orienteret skriftligt i to omgange. Første orientering var dog aldeles mangelfuld. Trods forestående generalforsamling i LPK blev muligheden for fuld fortabelse af ægtefællepensionen ikke omtalt i første informationsskrivelse. Der er her tale om en så væsentlig mangel på kendt information, at det grænser til vildledning.

Herefter afholdtes tre orienteringsmøder henholdsvis i Aarhus, Odense og København. På Københavnermødet og efter sigende også på Aarhusmødet bestod den langt overvejende kritik af utilfredshed med sammenblandingen af omtegning til betinget pension og fortabelse af hele ægtefælledækningen.

Denne udtalte kritik kom tilsyneladende helt bag på pensionskassen!

I Ugeskrift for Læger [1] har Olaf Berg nærmere beskrevet mødet og utilfredsheden med omtegningens indhold og forløb. Efterfølgende har en gruppe pensionskassemedlemmer klaget til LPK og stillet krav om et nyt omtegningstilbud med overgang til ordning med betinget rentegaranti med bevarelse af ægtefællepension opsparet før 1993.

Det vil føre for vidt her at beskrive hele korrespondancen med LPK. Tvisten med LPK drejer sig om følgende hovedpunkter: 1) pensionsregulativet, 2) tidsfaktoren, 3) lighedsgrundsætningen og 4) resurseforbruget ved tilbud om et tredje alternativ.

Ad 1) pensionsregulativet

Vi har stillet os tvivlende over for LPK's påstand om, at regulativet skulle være hindren

de for, at man kunne overgå til betinget ordning med optjente ydelser i behold. Der er tale om en mulighed, jf. ordet »kan« i bestemmelsen og ikke en obligatorisk følge. LPK har således ikke været tvunget til aktuelle handlemåde, men har blot valgt den.

Ad 2) tidsfaktoren

Såfremt LPK alligevel har set regulativet som en hindring, har vi påklaget, at LPK ikke har udvist rettidig omhu. Tanken om omtegningstilbud må have været længe undervejs, og renten har forud længe været lav. Der har således været rig mulighed for ændring af regulativet. Allerede ved tilbud om omtegning i 2009 var omtegning kædet sammen med tab af ægtefællepension for ovennævnte medlemsgruppe. Omtegning blev i foråret 2012 gennemført nærmest oven i en ordinær generalforsamling, hvor der kunne have været taget stilling til ændring af pensionsregulativet. Begrundelsen for dette hastværk var, at LPK ville handle (sælge renteforsikringer), mens renten var lav. LPK har tilmed ikke redegjort for, at en sådan risiko var konkret, væsentlig eller proportional med skadesvirkningen for en gruppe af pensionskassens medlemmer.

På generalforsamlingen april 2012 kunne man til gengæld nå at vedtage en udhuling af garantien, såfremt LPK kom i solvensproblemer, til gavn for betingede ordninger og til ugunst for garanterede.

Ad 3) lighedsgrundsætningen

Ligestillede medlemmer skal behandles lige.

LPK har efter vor mening ikke kunnet redegøre for, hvilke legale og saglige grunde der måtte foreligge, for at en medlemsgruppe ved omtegning måtte blive tvunget til at opgive allerede betalt og opsparet ydelse. Vi i denne gruppe er ved omtegningstilbuddet stillet klart ringere end de øvrige medlemmer.

Tilbud om omtegning til betinget rentegaranti med bevarelse af ægtefællepension opsparet før 1993 vil næppe reducere flertallets pensioner eller i værste fald kun i begrænset omfang. Derimod er mindretallet - gruppen med ægtefællepension alene fra før 1993 - her stillet væsentligt ringere med manglende mulighed for inflationssikring (ved bevarelse af rentegaranti), eller i form af eksproprieret enkepension (ved omtegning til betinget rentegaranti) foruden det af anden årsag tabte pensionisttillæg.

Ad 4) resurserne

LPK fremfører, at det vil være omkostningsfuldt at udarbejde et tredje tilbud, samt at LPK ikke mener, at det store flertal skal bære de omkostninger, som kommer et mindretal til gode.

Mht. de økonomiske udfordringer ved et tredje tilbud må vi fastholde, at vores pensionsaftaler hviler på et solidarisk princip, hvor der er indbygget en fælles forpligtelse. Mon ikke pensionskassen trods alt kunne overkomme de nødvendige omkostninger.

Endvidere kan vi konstatere, at i den periode (fra 2. til 3. kvartal 2012), hvor LPK har forringet visse medlemmers pensioner (frataget pensionisttillæg eller opsparet ægtefællepension) er LPK's solvens steget med 1,087 mia. kr. (18 %) til 7,243 mia. kr., hvilket er langt over den krævede basiskapital. Tankevækkende!

Vi savner et forståeligt regnskab over provenuet og dets fordeling som helhed, vel vidende, at den finansielle sektor søger at polstre sig i disse tider - mere eller mindre velbegrundet.

Sammenfattende har ingen af LPK's hovedargumenter efter vores vurdering været gangbare i forhold til det utilfredsstillende omtegningsforløb. Havde indsigt, rettidighed og vilje været til stede, havde der intet været til hinder for, at omtegning kunne ske med bevarelse af allerede opsparet ægtefællepension, også for medlemmer med ordning 2 af 1993. Nogle af de berørte medlemmer har derfor hver for sig indklaget sagen for Ankenævnet for Forsikring.

Vi opfordrer fortsat LPK til at fremkomme med et nyt omtegningstilbud til medlemmer af ordning 2 med ægtefællepension fra før 1993. Såfremt LPK - på trods af vor vurdering - finder det nødvendigt, da snarest at fremsætte forslag til ændring af pensionsregulativet og senest forud for næstkommende ordinære generalforsamling!

Vedrørende information, åbenhed og gennemsigtighed

Side n omtegningstilbuddet og vor fremførte kritik har pensionskassen behændigt undladt at informere en bredere kreds af berørte medlemmer om kritikken. Man kunne få den tanke, at LPK bevidst har ønsket at inddæmme sagen. Hverken i to efterfølgende udgaver af Pensionsnyt eller på hjemmesiden er kritikken beskrevet, endsige nævnt. Direkte henvendelser til vor repræsentant i pensionskassens bestyrelse og til bestyrelsen som helhed er forblevet ubesvaret.

Overordnet finder vi kommunikationsmulighederne imellem LPK og medlemmerne for ensrettet - fra LPK til os. Vejen til en åben demokratisk proces og beslutning er alt for lukket og langsommelig for ikke at sige nærmest fraværende. En årlig generalforsamling er alt, hvad der findes. Toget er kørt, længe inden vi eventuelt kan delagtiggøres. Helt ude af takt med tiden.

Vi foreslår derfor nok en gang, at der på LPK's hjemmeside snarest oprettes et åbent debatforum. Pensionskassen og pensionsmidlerne er medlemmernes og ikke administrationens eller bestyrelsens, de sidstnævntes fortjenester ufortalte. Og medlemmerne har krav på bedst mulige information og størst mulige åbenhed.

1. Berg O. Åbent brev til Lægernes Pensionskasse: Et godt pensionstilbud? Ugeskr Læger 2012;174:1260.

> Svar:

Administrerende direktør i Lægernes Pensionskasse Niels Lihn Jørgensenn. E-mail: lpk@lpk.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Jeg vil indledningsvis beklage, at vi ikke har kunnet gøre alle medlemmerne tilfredse. Samtidig må jeg afvise, at medlemmerne er blevet behandlet forskelligt ved omtegningen, og at vi har undladt at informere eller har informeret vildledende om forhold vedrørende omtegning af en særlig pensionsordning.

Tilbuddet om omtegning har været ens for alle, men de gamle ordninger var ikke ens. Derfor er fordelene ved omtegning også forskellige, afhængig af hvilken ordning man havde.

Medlemmer, der havde en pensionsordning med ægtefællepension (ordning 1), har også bevaret ægtefællepensionen efter omtegningen. Tilsvarende er ordninger uden ægtefællepension (ordning 2) omtegnet til nye ordninger uden ægtefællepension. Blandt ordningerne uden ægtefællepension havde en mindre del af medlemmerne et element af ægtefællepension, der stammer fra indbetalinger før 1993. Da kombinationen af både med og uden ægtefællepension ikke eksisterer som ny pensionsordning med betinget garanti, kan den gamle ægtefællepension ikke videreføres ved omtegning. Ægtefællepensionens optjente værdi blev i stedet for konverteret til en tilsvarende større pension til medlemmet. Pensionsordningens samlede værdi forblev dermed uændret og udløste under omtegningen en bonus på i gennemsnit 19 pct.

Det fremgik bl.a. af det informationsmateriale, som blev udsendt til medlemmerne forud for omtegningen. Vi informerede også om det på informationsmøder rundt om i landet, hvor 900 medlemmer deltog, og i forbindelse med rådgivning af godt 6.000 medlemmer, mens omtegningen stod på. Derudover har pensionskassen - både i Ugeskrift for Læger, på www.lpk.dk og i Lægernes Pensionsnyt - informeret om de særlige forhold, der vedrørte den specielle pensionsordning, herunder at omkring 300 medlemmer, som ikke tegnede om, var berørt heraf.

For at medlemmerne kan have gavn af lave omkostninger, er det nødvendigt, at pensionskassens ydelser administreres effektivt. Det betyder, at pensionskassens dispositioner skal være relevante for en stor del af medlemmerne. Med omtegningen i foråret gik hensynet til det store flertal derfor forud for at løse et specifikt problem for en mindre gruppe, som har fravalgt ægtefællepensionen i 1993.

Beslutning om, hvilke pensionsordninger medlemmerne skal tilbydes i Lægernes Pensionskasse, træffes af generalforsamlingen, og vi har gjort det, der var muligt, inden for de rammer, der er udstukket. For ikke at risikere at pleje særinteresser er det nødvendigt, at beslutninger af den art træffes igennem generalforsamlingens demokratiske proces.