Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave

Bogen henvender sig til »dem, der står over for en folkesundhedsvidenskabelig forskningsopgave, og som ønsker hjælp i valget af metoder«. Det drejer sig om nye forskere og studerende på de sundhedsfaglige uddannelser, i særdeleshed uddannelserne i folkesundhedsvidenskab. Målet har altså været at lave en bog, der introducerer en vifte af metoder, som er relevante i folkesundhedsvidenskabelig forskning. Dette er i høj grad lykkedes.

Denne tredje udgave af bogen indledes med to nye kapitler af videnskabsteoretisk karakter. Klaus Høyer giver en tiltrængt afklaring af forskellige anvendelser af ordene teori og metode, og Ole Bjerg gør i et interessant, men noget krævende kapitel rede for centrale karakteristika ved kvantitative og kvalitative studier med referencer til bl.a. Wittgenstein.

Herefter følger seks kapitler, hvor der gøres rede for forskellige aspekter af kvalitative studier, bl.a. om dataindsamling ved det kvalitative forskningsinterview og ved feltarbejde og deltagerobservation og om kvalitative analyseprincipper. Særlig interessant finder jeg kapitlet af Lisa Dahlager & Hanne Fredslund om hermeneutisk analyse: Forskerens fordom eller forforståelse er ikke noget, der kan eller skal elimineres; den er en nødvendig forudsætning for analysen, men den skal gøres eksplicit.

Bogens sidste kapitler handler om kvantitative forskningsmetoder, herunder om forskningsprotokollens opbygning og om registerforskning. Særlig læseværdigt finder jeg Kirstine Münsters kapitel om udvikling af spørgeskemaer. Bogen afsluttes med et kapitel om forskningens etik og jura ved Kirsten Ohm Kyvik.

Alle bogens kapitler bærer præg af at være grundigt gennemarbejdet, og bogen som helhed bærer præg af at være omhyggeligt redigeret. Det er mit indtryk, at redaktørernes hjerter især banker for forskning med kvalitative metoder, og det præger også vægtningen i bogen. Det præger imidlertid også bogen, at der bygges bro - og ikke graves grøfter - mellem forskellige videnskabelige traditioner.

Bogen opfylder sit formål: at præsentere en vifte af metoder, som er relevante i folkesundhedsvidenskabelig forskning og faktisk også i en del anden sundhedsforskning. Ingen af kapitlerne giver tilstrækkelig vejledning til den unge forsker, men det har næppe heller været hensigten, og efter hvert kapitel er der er henvisning til centrale, mere dybtgående tekster.

De indledende videnskabsteoretiske kapitler er ganske krævende. Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om de udgør nødvendige forudsætninger for at tilegne sig det mere konkrete stof senere i bogen. Jeg tror det ikke - og det havde måske været pædagogisk hensigtsmæssigt at give dem en mindre fremtrædende plads.