Skip to main content

Forskningstræning i lægeuddannelsen skal styrkes

Simon Francis Thomsen. Ekstern lektor, ph.d. Thomas Mandrup-Poulsen. Professor, dr.med. Center for Medicinsk Forskningsmetodologi, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet. E-mail: sft@city.dk

4. jan. 2013
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Vi har med interesse læst Binderup et als artikel i Ugeskrift for Læger [1]. Forfatterne, som repræsenterer Panums Ungdoms Forsker Forening (PUFF), efterlyser en styrkelse af den prægraduate forskningstræning på Københavns Universietet (KU). Det fremgår af undersøgelsen, at 87% af de studerende på kandidatdelen af uddannelsen på KU i sin tid havde vanskeligheder med at komme i gang med deres bacheloropgave. Dette var derimod kun tilfældet for 54% på bachelordelen af uddannelsen - altså dem som antagelig netop havde overstået eller var i gang med deres bacheloropgave. Fundet er ukommenteret af forfatterne, men kunne tyde på en vis forbedring af vilkårene for forskningsforberedelsen på KU i de seneste år.

Forskningskontrakt

Det er ud fra undersøgelsesdesignet ikke muligt at dokumentere, om det samme gør sig gældende for kandidatspecialet, men det kan anføres, at der fra KU's Sundhedsvidenskabelige Fakultetets (SUND) side siden forårssemesteret 2011 er indført en mulighed for at kombinere det såkaldte valgfrie kliniske ophold (VKO) med kandidatspecialet, således at VKO kan udføres som et ophold på en forskningsafdeling med det formål at hjælpe de studerende i gang med specialeprojektet og samtidig komme i berøring med et forskningsmiljø. Det er desuden hensigten med denne nye ordning at forberede overgang til prægraduat forskningsårsstudium og eventuelt senere ph.d.-studium ved at facilitere kontakten mellem de studerende og forskningsmiljøerne på de teoretiske og kliniske institutter. Ad hoc-forskningsprojekter uden direkte relation til bachelor- og specialeprojekter er sandsynligvis udbredte, uden at dette dokumenteres i undersøgelsen. Også i relation til sådanne projekter har SUND styrket vilkårene for de studerende, idet man, bl.a. i samarbejde med PUFF, har formuleret en forskningskontrakt til anvendelse i forbindelse med løse og ofte ulønnede forskningsansættelser, primært for at sikre de studerende et gunstigt forløb samt udbytte af projektet.

Nej til pligtforskning

Forskning udspringer ofte af nysgerrighed, men et element af personlig ambition spiller ofte også ind. Således begrundes en øget forskningsaktivitet blandt studerende i undersøgelsen bl.a. med en større konkurrence om stillinger i den lægelige videreuddannelse. Mere forskning er dog ikke et mål i sig selv, men det er derimod kvalitet i forskningen. Hvis forskning alene ses som et middel til at opnå en klinisk stilling - såkaldt pligtforskning - er der stor risiko for, at den pågældendes forskningsaktivitet ophører, når denne stilling er opnået [2]. Imødegåelse af dette kan sikres ved fokus på fastholdelse af de forskere, der efter endt ph.d.-studium har talent, lyst og vilje til en fortsat forskningsindsats, eksempelvis ved oprustning af muligheden for postdocforløb (hvilket aktuelt ikke muliggøres af fireårsreglen) samt ansættelse i kliniske delestillinger kombineret med forskning.

Der mangler viden om effekten af indførelsen af det prægraduate forskningsår på den samlede forskningsaktivitet og -kvalitet og om resultatet af de studerendes forskning - eksempelvis i form af publikation af videnskabelige artikler, fremtidig tilknytning til forskningsmiljøer, igangsætning af nye forskningsprojekter samt tiltrækning af fondsmidler. Desuden mangler viden om bevæggrunde for medicinstuderendes forskning, om de studerendes trivsel i forbindelse med forskning samt om rekruttering af medicinstuderende forskere til de enkelte fagområder og lægelige specialer.

Der er utvivlsomt behov for en stadig styrkelse af den medicinske forskning. Oprettelsen af PUFF repræsenterer et tiltag i denne retning. Det er væsentligt, at medicinstuderendes interesse for forskning stimuleres på en harmonisk måde. Forskning kræver en vedholdende og ofte ulønnet arbejdsindsats i fritiden [3]. Dette indebærer en stor risiko for frafald. Undersøgelsen kommer ikke med konkrete forslag til afhjælpning eller nærmere undersøgelse af dette problem, og vi tilskynder derfor til, at man følger op med mere tilbundsgående undersøgelser af disse forhold.


Referencer

  1. Binderup ML, Ete NE, Ovesen C et al. Forskningstræning er utilstrækkelig blandt kommende læger. Ugeskr Læger 2012;174:2624-7.
  2. Jeppesen P, Hessellund A. Lægers videnskabelige produktion i årene efter erhvervelse af ph.d.-graden. Ugeskr Læger 2004;166:475-9.
  3. Rubak SL, Niemann T, Jensen JW. Yngre lægers forskningsaktivitet. Ugeskr Læger 2002;164:3777-81.