Skip to main content

Forslag: giv stimulerende og euforiserende stoffer til svært kronisk deprimerede

♠ Overlæge Svend Lings, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital. E-mail: lings@dadlnet.dk

23. apr. 2010
4 min.

Symptomerne ved svær depression kan være livsødelæggende: nedstemthed, angst, forringet selvværd, nedsat eller ophævet seksuel formåen, uoverkommelighedsfølelse, ukarakteristiske somatiske smerter etc. og sorg over det hele i onde cirkler. Som følge heraf forringes funktionsevnen, hvilket ødelægger karriere og familieliv.

Behandlingsmulighederne omfatter medikamenter, der griber ind i serotonin- og noradrenalinstofskiftet. Endvidere benyttes elshock og kognitiv terapi. Fælles for dem er, at de kun har begrænset effekt hos en del af patienterne, og alle bortset fra kognitiv terapi har bivirkninger. En række af disse bivirkninger kan vanskeligt skelnes fra depressionssymptomer. Blandt de vigtigste er ødelagt seksualliv som følge af nedsat libido og neurologiske symptomer som tremor, myokloni og kraftesløshed. Hertil kommer organpåvirkning f.eks. vandladningsbesvær og kardiale ledningsforstyrrelser (foruden 114 andre psykiske og fysiske bivirkninger, der nævnes i medicin.dk).

Hvad er det for en tilværelse deprimerede mennesker må henslæbe? Hvor mange lever på selvmordets rand? Hvor mange har det hovedformål med livet at klare sig igennem fra dag til dag uden alt for megen angst, magtesløshed og smerte og uden alt for svære bivirkninger?

Antidepressiva griber som nævnt ind i omsætningen af visse neurotransmittere, men de i denne sammenhæng måske vigtigste, endorfiner, har man endnu ikke været i stand til målrettet at påvirke [1]. De er hjernens egne »belønningsstoffer«, der udløser glæde, selvtillid, smertelindring ... yes! Den dag man kan manipulere dem, står man muligvis med de ultimative antidepressive midler.

Men tidshorisonten er uvis, og jeg foreslår, at man forsøgsvis, med videnskabelig metode naturligvis, behandler svært deprimerede patienter med midler, hvis effekter er modsætninger til depressive symptomer, nemlig cannabis, amfetamin, kokain og andre euforiserende og centralstimulerende stoffer. Ideen er gammel [2, 3], og antidepressiv behandling med morfica praktiseredes efter sigende med succes af Kraepelin og andre, men synes aldrig at være ordentligt afprøvet videnskabeligt [3, 4].

Der vil være en række modargumenter vedrørende risikoen for misbrug hos disse sårbare grupper, terapeutisk afgrænsning osv. Men i mine øjne er der tale om problemer, som kan løses på samme måde, som det gøres ved andre behandlinger. Tænk om det lykkes at give de mest deprimerede lindring og noget, der ligner en normal tilværelse bare engang imellem, et par dage om ugen, i korte perioder, eller hvad ved jeg, hvor de er i stand til at se op fra dybet, være noget for deres nærmeste og glimtvis nyde livet. Derigennem opnås måske også en generel terapeutisk effekt, så behovet for bivirkningsgivende antidepressiva mindskes.

  1. Navinés R, Martin-Santos R, Gómez-Gil E et al. Interaction between serotonin 5-HT1A receptors and beta-endorphins modulates antidepressant response. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2008;32:1804-9.

  2. Bodkin JA, Zornberg GL, Lukas SE et al. Buprenorphine treatment of refractory depression. J Clin Psychopharmacol 1995;15:49-57.

  3. Emrich HM, Vogt P, Herz A. Possible antidepressive effects of opioids: action of buprenorphine. Ann NY Acad Sci 1982;398:108-12.

  4. Stein DJ, van Honk J, Ipser J et al. Opioids: From physical pain to the pain of social isolation. CNS Spectr 2007;12:669-74.

>Svar:

Professor Lars Vedel Kessing, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. E-mail: lars.vedel.kessing@regionh.dk

Der er inden for de seneste årtier kun udviklet og markedsført få effektive præparater med nye virkningsmekanismer mod depression, hvilket har fået visse forskere til at anbefale nyundersøgelse af tidligere forladte præparater med mulig antidepressiv effekt, f.eks. barbiturater og benzodiazepiner [1]. Ligeledes har der inden for de seneste ti år været fokus på dopaminerge stoffer som visse amfetaminderivater, som har effekt på hjernens belønningssystem [2], men der mangler fortsat gode, kontrollerede, randomiserede undersøgelser af mulig effekt ved depression [3]. Cannabis, kokain og opiater har formentlig ingen fremtidig rolle ved depression, idet det er en mangeårig klinisk erfaring, at behandling med disse præparater på længere sigt forværrer eller fører til depression.


Referencer

  1. Shorter E. Before Prozac. The troubled history of mood disorders in psychiatry. Oxford: Oxford University Press, 2009.
  2. Naranjo CA, Tremblay LK, Busto UE. The role of the brain reward system in depression. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2001;25:781-823.
  3. Hardy SE. Methylphenidate for the treatment of depressive symptoms, including fatigue and apathy, in medically ill older adults and terminally ill adults. Am J Geriatr Pharmacother 2009;7:34-59.