Fra kritik og straf til dialog og læring: Nu høster vi frugterne af det nye patientklagesystem

Nu er der gået lidt mere end et år, siden det nye patientklagesystem trådte i kraft, og når jeg gør status, står det helt klart: Som lægestand står vi med en sejr for læringen, for vores psykologiske tryghed og for patienterne.

I årevis har Lægeforeningen arbejdet for en ændring af patientklagesystemet. Det arbejde kunne vi sætte et flueben ved, da 2024 blev til 2025. Og da 2025 blev til 2026, viser nye data sort på hvidt, at vi høster frugterne af det nye system. Antallet af disciplinærnævnssager styrtdykker, og det betyder, at langt færre læger bliver involveret personligt i en klagesag. Styrelsen for Patientklager har i de første ti måneder af 2025 modtaget 10% flere klagesager sammenlignet med samme periode i 2024. Samtidig er antallet af disciplinærnævnssager faldet markant og udgør i perioden kun 26 sager ud af de ca. 7.600 klagesager vedrørende læger.

Ændringen af patientklagesystemet indebærer, at alle patientklager som hovedregel starter som klager over et behandlingssted, hvor der ses på det samlede forløb og ikke i udgangspunktet på de konkrete sundhedspersoner. Det er på alle måder en helt rigtig udvikling. Fokus på det samlede patientforløb er klogt, for når der sker fejl, er det ofte i et komplekst samspil mellem mange sundhedspersoner, i overgange og i kommunikation. Organisatoriske rammer og arbejdsgange spiller mange gange også ind. I det hele taget er det ikke typisk, at en enkeltperson – læge eller anden autoriseret sundhedsperson – er direkte årsag til, at der går noget alvorligt galt i en patients forløb.

Nu, hvor fokus er flyttet fra den enkelte sundhedsperson til det samlede forløb, er det mit håb, at det gør noget godt for lægers psykologiske tryghed. Jeg tror, mange kender til den bekymring for klagesager, der kan ligge som en tung byrde på ens skuldre. De spørgsmål, man kan bokse med, og de tanker, der følger med. Hvis man ikke selv er læge, er det svært at forstå, hvordan frygten for en klagesag kan krybe under huden på én, men vi læger kender den nagende fornemmelse. Forhåbentlig kan vi som lægestand i større grad nu sænke skuldrene og fokusere på læring. Det vil vi fra Lægeforeningens side fortsat gøre vores til.

Det gælder både i forhold til at holde myndigheder og politikere på det rette spor i patientklagesystemet. Men naturligvis også – og mindst lige så vigtigt – ved at rådgive medlemmer, der på den ene eller anden måde bliver involveret i en disciplinærnævnssag. Jeg vil opfordre til at søge hjælp hos Lægeforeningens jurister, som i tæt samarbejde med Lægeansvarsudvalget har stor erfaring med patientklagesagerne og kender praksis. Den opfordring gælder selvfølgelig også jer medlemmer, der som cheflæger, klinikejere eller ledende overlæger skal varetage og udtale sig i forløbssager, som jo er klager, der vedrører det samlede forløb, patienten har været igennem det pågældende sted. Det er vores erfaring, at meget vindes ved at belyse sagerne, fordi det langtfra er alt, som kan læses ud af en patientjournal alene. 

Ligesom vi ved, at patienterne ofte er glade for og tilfredse med, at der sker læring af det, der er gået galt, så risikoen for, at det sker igen for andre, mindskes.

For styrken ved det nye patientklagesystem er, at fokus er på det samlede forløb, på læring og på dialog. Det er godt for patientsikkerheden, for lægers psykologiske tryghed og for den måde, vi bruger sundhedsvæsenets samlede ressourcer. At vi lykkedes med at ændre systemet, er en kæmpe sejr for lægestanden og for patienterne.