Fra mening til handling

Inger Søndergaard (IS) slår, med udgangspunkt i udenlandske og egne erfaringer, til lyd for, at specialet akut medicin (emergency medicine) etableres i DK [1]. Hun gør dog samtidig opmærksom på, at der fra de centrale myndigheders side næppe aktuelt vil være forståelse for nogen form for udvidelse af antallet af lægelige specialer. I det sidste har hun utvivlsomt ret.

Der findes imidlertid en fremkommelig og autoriseret adgang til etablering af nye medicinske »specialer«, nemlig under betegnelsen fagområder. På vegne af de lægevidenskabelige selskaber, og med Sundhedsstyrelsens og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelses opbakning, koordinerer Dansk Medicinsk Selskab beskrivelse og offentliggørelse af de deklarerede lægelige fagområder [2]. Begrebet fagområde indgår som en del af § 14-institutionen, og det enkelte fagområde er med deklarationen på www.dms.dk sikret et minimum af konkret specificeret indhold til brug for indi-viduel uddannelsesplanlægning og organisatorisk udvikling.

Der foreligger til dato 36 beskrevne fagområder, og et tilsvarende antal foreslåede endnu ikke beskrevne fagområder. Det siger sig selv, at udarbejdelse af et fagligt og organisatorisk grundlag for et fagområde må involvere et eller flere lægevidenskabelige selskaber. Og det er netop hensigten med koordinationen i Dansk Medicinsk Selskab at sikre alle relevante selskaber indsigt i og indflydelse på udviklingen af nye fagområder. Processen er forholdsvis nystartet, og samarbejde og kommunikation kræver øvelse. Et af de foreslåede, men endnu ikke beskrevne fagområder er »akut traume- og præhospitalsbehandling«, næppe helt overlappende IS' foreslåede »akut medicin«, men et vist omfang af fælles gods kunne der måske nok blive tale om.

Et officielt deklareret fagområde er et oplagt skridt i retning af formalisering og etablering af de mest omfattende nye lægelige specialfunktioner.