I 2021 havde vi fem pendlende overlægevikarer på vores psykiatriske afdeling langt ude i Østersøen. I 2025 sagde vi farvel til den sidste. Siden har vi i halvandet år kunnet drive afdelingen uden vikarer. Det er vi stolte af.
Der er flere gode grunde til at ønske sig fastboende speciallæger i et yderområde. Tilrejsende læger kan være uundværlige til at sikre stabil drift. De bliver dog sjældent en del af afdelingens langsigtede udvikling eller er til stede, når et kompliceret patientforløb skal følges helt til dørs.
Man kan forsøge at få speciallæger til at flytte til yderområderne. Det er dog ofte en læge i slutningen af 30'erne med familie og et helt liv, vi beder om at flytte.
Vores primære fokus har været at satse på uddannelse som fødekæde. Vi vidste, at der allerede boede yngre læger på øen, som gerne ville være speciallæger. De kunne bare ikke se sig selv flytte til København i fire år for at blive det.
»Vores primære fokus har været at satse på uddannelse som fødekæde. Vi vidste, at der allerede boede yngre læger på øen, som gerne ville være speciallæger. De kunne bare ikke se sig selv flytte til København i fire år for at blive det«Kristine Eimose Waagstein
Så hvordan gjorde vi?
Først bad vi om plads i Videreuddannelsesrådet. Vi havde nemlig ingen, da vi ingen hoveduddannelsesforløb havde og dermed ingen indflydelse på fordeling af forløb. I 2019 fik vi plads!
Dernæst nærstuderede vi med åbent sind målbeskrivelsen og pegede på de kompetencer, som vi mente, at vi som afdeling kunne tilbyde.
Med vores gode kollegaer på nærmeste søsterafdeling på Amager havde vi et afgørende samarbejde præget af velvillighed og forståelse for lokale vilkår hos både cheflæge og uddannelsesansvarlig overlæge.
I 2021 fik vi så oprettet et ad hoc-forløb som pilotprojekt, hvor vores afdeling indgik som uddannelsesenhed. Det blev en succes med koordineret uddannelsesprogram og små fokuserede ophold i Københavns specialfunktioner.
Året efter indgik vi fast som hoveduddannelsesforløb , og stillingen har været besat hvert år siden opstarten i 2022.
»Nu må lægen fordele sin uddannelsestid 50/50 mellem Bornholm og Amager hen over fire år. Det har været en game changer «Kristine Eimose Waagstein
Næste udfordring var herboende læger med børn, som ikke kunne flytte til Amager i to år for at uddanne sig i det nye forløb. Derfor søgte vi, og fik, dispensation fra Sundhedsstyrelsen. Så nu må lægen fordele sin uddannelsestid 50/50 mellem Bornholm og Amager hen over fire år. Det har været en game changer. Selv om det er hårdt og kræver meget planlægning, så virker det. Lægerne bor her på øen, men har fordelt ugens arbejdstid på hver side af vandet. Det fleksible samarbejde mellem vagtplanlæggerne på begge afdelinger er et springende punkt. Det er dog dyrt for lægerne med overnatning i København 1-2 dage om ugen samt flytransport over fire år. Transporten har vi – indtil videre – fundet løsninger på, men pendlerbolig er næste udfordring, vi skal have løst.
Vi ender faktisk med at uddanne flere speciallæger, end vi selv har brug for, og det er jeg ikke ked af. Så måske er det sådan, man bygger en stabil fødekæde? Det er i hvert fald vores bud.
Næste led i fødekæden er den lægefaglige ledelse; den er vi derfor også begyndt at dyrke. Det betyder, at min egen stol forhåbentlig ikke bliver så svær at besætte, når den en dag bliver ledig.
