I langt de fleste offentlige institutioner har man som ansat ret til to omsorgsdage pr. barn, til og med barnet fylder syv år. Dette er en overenskomstmæssig forhandlet rettighed, som tilgodeser forældre med mindre børn. Tanken bag omsorgsdagene er, at de kan bruges på eksempelvis læge- og tandlægebesøg eller til indkøring i institution og skole. Dagene skal varsles og aftales med arbejdsgiver i god tid. Denne rettighed har yngre læger også, hvilket falder helt i tråd med det øvrige offentlige arbejdsmarked (OK 11.09.2, kap. 7, §§ 28-30).
Men som yngre læge under uddannelse er man underlagt visse fraværsregler. Reglerne er udstykket fra Sundhedsstyrelsen (SST) for at sikre, at uddannelseslægen får de nødvendige kompetencer under sit uddannelsesophold. Formentlig for at kvantificere det på nemmest mulig vis er fraværsreglen skabt, hvor man maksimalt må have 10% fravær under sin ansættelse. Har man mere, bør man forlænges i en såkaldt erstatningsansættelse (Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger, BEK nr. 96 af 02/02/2018).
Her bliver det dog interessant, for omsorgsdagene tæller med som fravær på lige fod med sygedage. Og det er ikke helt ubetydeligt, da man som forælder til mindre børn forventeligt kan opleve flere sygedage samt barns første sygedag, som begge ligeledes tæller i fraværsregnskabet. Derfor skaber det undren, at omsorgsdage skulle tælle med som fravær, da det, som beskrevet ovenfor, pr. definition er planlagte fridage på samme vis som feriedage, hvor sidstnævnte i øvrigt ikke tæller i fraværsregnskabet.
Derudover er det bestemt heller ikke uvæsentligt at bemærke, at fraværsreglen gælder i hele uddannelsessystemet: KBU, intro- og igennem hoveduddannelse. Altså gennem de år de fleste yngre læger kan forventes at få børn, hvis man skal se rent aldersstatistisk på det.
Derfor må man som yngre læge med mindre børn vente med at bruge sine omsorgsdage til slutningen af sin ansættelse, da man jo ikke kan forudsige, hvor mange sygedage man selv eller ens børn har haft under ansættelsen.
Det er SST og Sundhedsministeriet, som fastlægger kravene for uddannelsesstillinger inkl. fravær og regler for omsorgsdage, jf. bekendtgørelsen. Derfor retter denne skrivelse sig til disse to instanser; for er dette et rimeligt krav?
Jeg sætter spørgsmålstegn ved det faktum, at man har en overenskomstmæssig rettighed i form af omsorgsdage, som skal sikre lige ansættelsesvilkår mellem læger med mindre børn og mine kollegaer uden børn, men såfremt man vælger at bruge omsorgsdagene, bliver man straffet i fraværsregnskabet. Formålet med omsorgsdagene er netop, at man som forælder til mindre børn ikke skal bruge feriedage ifm. lægebesøg eller første skoledag. Men det bliver man som yngre læge nødt til at gøre alligevel, da man ellers i værste fald risikerer forlængelse af sin uddannelsesstilling. Altså er man alligevel ikke ligestillet sammenlignet med kollegaer uden børn.
Kære SST. Fraværsreglen trænger til et eftersyn. I eller Sundhedsministeriet må komme med en kommentar til ovenstående, for jeg stiller mig uforstående.