Fremtidens lægeliv

I løbet af en spørgerunde på Instagram blandt yngre læger svarede et overvældende flertal, at de havde overvejet at forlade lægefaget. Ud af ca. 2.400 adspurgte læger og medicinstuderende svarede 72% »ja« til spørgsmålet, om de har tænkt på at forlade lægefaget. Dette skete via Instagram-profilen »Yngrelægeliv«, som har knap 12.000 følgere – primært yngre læger, medicinstuderende og andre sundhedsprofessionelle. Svarene på, hvorfor de overvejer at forlade faget, strømmede ind: et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, manglende fleksibilitet, urimeligt arbejdspres, udsultede arbejdsvilkår og ensomhed – listen fortsatte. På trods af de lidt nedslående svar pegede mange også på én afgørende grund til, at de trods alt bliver: kollegerne og patienterne. »Mine kolleger er limen, der får systemet til at hænge sammen«, skrev en af følgerne. Set i lyset af den nye danske film »Det andet offer«, der netop sætter fokus på det høje arbejds- og forventningspres i lægelivet, synes det mere aktuelt end nogensinde at tage det her emne op.

En ny generation med nye forventninger

Situationen afspejler en generel tendens i samfundet, som også tydeligt viser sig blandt lægerne. Kravene til læger har altid været høje. Arbejdstiden slutter ikke, når vagten er ovre – vi skal også kvalificere os til speciallægeuddannelser gennem ulønnede undervisningstimer, forskning i fritiden, forberedelse til kurser samt en stræben efter at udfylde de syv lægeroller så godt som muligt. Samtidig ser vi et skifte i generationernes værdier og prioriteringer. Der er markant flere kvinder i lægefaget. I dag er omkring 70% af medicinstuderende kvinder, hvilket kan have ændret dynamikkerne, men det handler om mere end køn [1]. Millennials (født i 1977-1995) og Generation Z (født i 1995-2012), som udgør størstedelen af de yngre læger, stiller nye krav til arbejdslivet. Hvor tidligere generationer måske accepterede en ubalance mellem arbejde og privatliv, fordi lægegerningen var et kald, nægter flere i dag at ofre helbred og familieliv på arbejdets alter. Succes måles ikke længere kun i høj løn eller prestige, men i mening med arbejdet, mentalt helbred, livsbalance og mulighed for personlig samt faglig udvikling. Netop meningsfuldt arbejde, løn og læringsmuligheder er afgørende faktorer for yngre voksne i valget af arbejdsplads [2]. Omvendt kan mangel på udvikling og fleksibilitet få dem til helt at fravælge en arbejdsgiver.

Det er derfor ikke overraskende, at karrierepause eller decideret jobskifte er blevet en reel overvejelse for mange yngre læger. Selv a-kasser holder nu webinarer om, hvordan en pause fra arbejdslivet kan give ny energi eller mere tid med familien. Tendensen er ikke begrænset til lægefaget, men for læger er en pause ekstra svær at forene med en karriere i sundhedsvæsenet. Alligevel ser vi i stigende grad kolleger, der vælger alternative veje: skifter til det private, dykker ned i forskningen eller helt forlader faget for at finde en karriere med bedre balance. For mange handler det dog ikke om et endegyldigt ønske om farvel til lægegerningen, men om at finde en måde at forene den med det liv, de ønsker at leve.

Vejen til et bæredygtigt lægeliv
 

Når så mange læger på tværs af årgange oplever mistrivsel og overvejer at forlade det offentlige sundhedsvæsen, kræver det refleksion og handling. Vi kommer her med nogle bud på løsninger, der kan imødegå udfordringerne og gøre lægelivet mere bæredygtigt – både for den enkelte læge og for systemet som helhed. Forslagene er dels vores egne, dels et selekteret udpluk fra gruppearbejde under Overlægeforeningens og Yngre Lægers fælles uddannelseskonference i februar 2025:

Kortere vagter
Et konkret tiltag, der kan afhjælpe presset i de mest belastede specialer som f.eks. akutmedicin, pædiatri, kirurgi og anæstesi, er at gøre nattevagterne kortere og mere bæredygtige. Hvis timerne i nattevagter f.eks. tæller som 1,5 timer pr. arbejdstime, kunne lægerne arbejde kortere vagter – eksempelvis 9-10 timer i stedet for de lange 17-timersvagter, der ofte er normen. Det ville mindske både arbejdsbelastning og de helbredsmæssige konsekvenser af de lange vagter, samtidig med at det ville gøre lægelivet mere overkommeligt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anbefaler vagter af højst ni timers varighed for at mindske risikoen for bl.a. ulykker og forskellige kræftformer [3].

Tid til de nødvendige opgaver
Anerkend, at administrative og faglige opgaver såsom forskning, undervisning, kvalitetsarbejde m.m. er uundgåelige dele af lægerollerne i dag. Aktuelt udføres de ofte i fritiden på bekostning af både faglig udvikling og privatliv. Øremærk en del af arbejdstiden til disse opgaver​, så vi ikke er afhængige af, at lægerne vil »stemple ud« i deres privatliv for at få arbejdet gjort. Det vil reducere stress og sikre tid til faglig forbedring inden for normal arbejdstid, hvilket i sidste ende vil øge kvaliteten af den behandling, vi tilbyder.

Øget fleksibilitet
I mange specialer er vekslende pendling over større afstande en nødvendighed, hvilket er svært at forene med familieliv. Giv mulighed for administrativt arbejde under pendling, og indfør faste administrative dage, hvor læger kan arbejde hjemmefra eller uden krav om klinisk fremmøde​. Derved kan nogle opgaver klares uden for hospitalet, hvilket letter hverdagen og frigør tid til patienterne. Samtidig bør læger have mulighed for deltidsansættelse eller i det mindste større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres vagtskema.

Styrket feedbackkultur og supervision
Mange yngre læger savner løbende feedback på deres arbejde og føler sig usikre, især i starten af karrieren. En kulturændring er påkrævet, så feedback bliver en naturlig del af hverdagen og ikke kun noget, der gives ved fejl, eller hvis der lige er plads i programmet. Mere målrettet supervision og mentorordninger kan hjælpe den enkelte unge læge med at udvikle sig fagligt og personligt og forebygge, at man står alene med tvivl og ansvar. For eksempel kan man etablere formelle mentorprogrammer og stærkere faglige netværk, der kan mindske den ensomhed, der ofte præger de første år af lægelivet. Invers feedback kan også være en måde at skabe en positiv kultur omkring feedback. Når erfarne og unge kolleger i højere grad deler viden og erfaringer, skabes et miljø, hvor man kan trække på hinanden og støtte hinanden. Mange læger nævner netop, at det er fællesskabet og samarbejdet med kolleger, der kan gøre jobbet meningsfuldt.

Fleksible karriereforløb
Karrierevejen for yngre læger skal gentænkes, så den bliver mere fleksibel og bæredygtig. For eksempel kunne man gøre det lettere at tage en pause undervejs i specialiseringen uden at miste momentum eller at skrue op og ned for ansvar i perioder med småbørn eller andre private udfordringer. Ingen læger bør føle, at de må vælge mellem karrieren og livet – der skal være plads til begge dele.

Fleksopsparingskonto
Overarbejde må ikke kunne betale sig for afdelingerne. Giv mulighed for at man i stedet for at få timerne udbetalt ved normperiodens afslutning kan sætte timerne ind på en fleksopsparingskonto til afspadsering, der skal bruges i løbet af den tid, man er på en given afdeling. En opsparingskonto giver mulighed for fleksibilitet ved at ønske overarbejde enten udbetalt eller til brug som fleks.

Ikke alt er skidt, og mange ting fungerer godt, men samtidig er vi dog også nødt til at spørge os selv: »Hvem holder sundhedsvæsenet sammen, når limen tørrer ud?«. Vi har ikke råd til at miste dygtige læger – hverken til udbrændthed, til det private erhvervsliv eller til helt andre brancher. Eller til deres familier. Uden forandringer risikerer vi netop det.