Frygt for fremtidens lægetype

Optagelseskriterierne til medicinstudiet har ændret sig radikalt over de seneste 30 år, fra fri adgang til adgangsbegrænsning med større og større vægtning af karaktergennemsnit fra adgangsgivne eksamen. Når kvote 2-ordningen helt forsvinder i 2008 vil gymnasiekaraktererne være eneste adgangskriterium.

Konsekvensen af denne uddannelsespolitik er, at gruppen af aktuelle og kommende medicinstuderende - og dermed kommende læger - er stærkt selekteret til meget målrettede UG-studerende med en overvægt af kvinder. Spørgsmålet, om dette er en ønskværdig udvikling, burde have været rejst for længst!

Vi tvivler på, at gymnasiekaraktererne er det bedste mål for egnethed til det medicinske studium og efterfølgende arbejde som læge. Patienters forventninger til læger er uden tvivl faglig dygtighed men også evnen til at forstå patienters situation, at kunne kommunikere på en ligeværdig måde samt kunne formidle informationer, så patienter kan træffe nogle kvalificerede valg vedr. deres behandling. Evnen til at kunne tilegne sig teoretisk viden er kun en af forudsætningerne for at blive en velfungerende læge. En portion livserfaring og et studiemiljø præget af rekruttering fra brede samfundslag vil medføre en mere nuanceret tilgang til faget. De meget høje adgangsgivende karaktergennemsnit vil muligvis påvirke motivationen for netop at vælge lægestudiet. Man kan frygte, at nogle studerende med meget høje gennemsnit efter studentereksamen vil begynde at vælge efter muligheder og mene, at et højt gennemsnit skal bruges til at komme ind på et studium, hvor der fordres et højt gennemsnit, hvilket er et rigtig dårligt motiv for at vælge fag.

På Syddansk Universitet har man gennem en årrække lavet optagelsesinterview med de studenter, der søgte på kvote 2, hvor interviewet indgik i vurderingen af studieegnethed samt bibragte den studerende information om studiet og senere arbejdssituation. Efterundersøgelser har klart vist, at disse studenter har et betydelig mindre frafald på studiet end studenter fra kvote 1.

Som anført mener vi ikke, at UG-studenter nødvendigvis er de bedst egnede til at blive praktiserende læger, kirurger eller psykiatere. Vi mener allerede nu at have set en ændret holdning hos vores nyuddannede kolleger. Sygdom præsenterer sig bestemt ikke altid, som det står i lærebogen, og det kan være vanskeligt for et menneske, der er vant til at løse stillede opgaver optimalt, at skulle improvisere og nuancere og acceptere løsninger, der afviger fra det foreskrevne korrekte.

Gennem videreuddannelsen til et lægeligt speciale kommer den yngre læge i kontakt med mange kolleger og samarbejdspartnere. Der behøves mange kompetencer for at klare sig i den stressede hverdag i sundhedsvæsenet med kontakter til alle sociale lag blandt personale, kolleger og patienter, og der vil være mange situationer, hvor der gives kritik på mange måder. Studenter, der altid har været i stand til at løse opgaver, er mere sårbare over for kritik og har vanskeligheder ved at acceptere ikke at kunne løse alle opgaver korrekt.

At lægefaget fremover bliver domineret af kvinder vil bestemt også få betydning for den fremtidige lægerolle. Der er mange gevinster ved, at de feminine værdier vinder mere frem, men igen er det vigtigt at få kønsmæssig balancering for at imødekomme fremtidens krav inden for alle specialer.

I aktuelle situation med vedvarende lægemangel, hvor der rekrutteres udenlandske læger med ringe kendskab til dansk sprog og kultur og en problematisk selektering til studiet (der medfører ovenstående problemstillinger samt den svenske invasion af det danske lægestudie) er det helt uforståeligt, at de ansvarlige politikere ikke er vågnet op og har ændret dette misforhold.

En bedre model, som fordeler mere jævnt kønsmæssigt og kulturelt, kunne være frit indtag på studiet som fandtes i 1970'erne i Danmark og stadig findes i Frankrig - evt. kombineret med interview. Dette samtidig med indførelse af relevante stopprøver. Studenter, der ikke har formået at score topkarakterer i gynmasiet, burde også få mulighed for at vise, at de har kompetencer til at blive læge og sikre en større mangfoldighed i den kommende lægestand.