I sit indlæg i Ugeskrift for Læger den 8. juni 2020 skriver professor, praktiserende læge Flemming Bro, at »generalisterne næsten (er) forsvundet« på trods af et stigende behov også på hospitalerne. I Dansk Selskab for Geriatri er vi ikke helt enige.
En af de patientgrupper, som jf. Bros tanker virkelig har brug for en generalist, er sårbare patienter med mange problemer inkl. funktionstab. Bro rammer her næsten definitionen på en geriatrisk patient, der skal blot tillægges et alderskriterie – og til den patientgruppe tilbyder geriatrien generalisthjælp. De opgaver, som Bro ønsker sig løst, svarer stort set til det, vi gør som geriatere!
Med vores vigtigste arbejdsmetode »Comprehensive Geriatric Assessment« danner vi os et samlet overblik over patientens helbredstilstand, fysiske og kognitive formåen samt den sociale situation – og sætter tværfagligt ind på flere fronter, således som kompleksiteten i patientens situation kræver. Ofte sker det i samarbejde med primærsektoren (både plejesiden og lægesiden) for at håndtere »the messy lives« (jf. Bros indlæg). Og således bruger geriateren sin lægefaglige viden sammen med sin viden fra det konkrete møde med patienten, som Flemming Bro foreslår.
Men det er ikke en let opgave. Der er stor efterspørgsel på vores ydelser – både på hospitalerne, fra almen praksis og i kommunalt regi. Som det er nu, tilbydes der desværre ikke geriatri alle de steder, hvor det efterspørges - og hvor der allerede er et tilbud, er behovet ofte større, end hvad vi kan honorere.
Så – summa summarum – generalisten er på hospitalet! Vi leverer allerede den efterspurgte service til den ældre skrøbelige, multimorbide patient. Men vi giver Bro ret i, at der fortsat er et stort behov, og at »fundamentet« ville bære bedre, hvis det blev udbygget og prioriteret. Geriaterne i Danmark vil meget gerne levere og udvikle vores tilbud i større omfang, hvis blot vi havde kapaciteten.
LÆS OGSÅ: Vi skal have generalisten tilbage