Cirka 4,1 millioner borgere indløser mindst én recept om året i Danmark, og der er 1,7 millioner borgere med kronisk eller langvarig lidelse, som har brug for behandling med receptpligtig medicin. Af disse bruger 700.000 borgere samtidig mere end fem forskellige lægemidler.
Før i tiden skrev man en recept på papir, som blev afleveret på apoteket og senere hen sendt i elektronisk form til receptserveren. Nu er Fælles MedicinKort (FMK) indført i sundhedsvæsenet. Der er udviklet integrationer til FMK via de lokale elektroniske journalsystemer, som dækker over f.eks. elektroniske patientjournaler, lægepraksissystemer og kommunale omsorgssystemer. Som sundhedsprofessionel kan man dermed se, hvilken medicin der er registreret for borgeren direkte via sit lokale it-system. Læger kan ordinere, ændre og seponere lægemiddelordinationer i sit lokale it-system, som efterfølgende bliver synkroniseret med det centrale FMK.
Apotekerne har også fået mulighed for at se de ordinationer i FMK, som ligger bag en recept. Dette har været med til at lette forståelsen for lægens ordinationer samt funktionaliteten af »dosispakket medicin«. Som læge ordinerer man således et givet lægemiddel i en bestemt styrke og formulering og afkrydser i et felt, om denne ordination skal dosispakkes eller ej. Eventuelle efterfølgende ændringer i den dosispakkede medicin udføres direkte i selve ordinationen for det enkelte præparat i FMK, som derefter ved næste dosisrulle effektueres automatisk.
Restordre
Når lægen udskriver en recept, udleveres medicinen fra apoteket. Enten et originallægemiddel, eller i de tilfælde, hvor patentet er udløbet, kan der være billigere generika på markedet (kopimedicin). Apotekerne er forpligtet til at tilbyde kunderne den billigste pakning ved generisk substitution, hvilket også gælder for dosispakket medicin. Hvert år kommer nye præparater på markedet, både i form af helt nye typer af lægemidler og også ny kopimedicin. Derudover er der enkelte præparater, som afregistreres. Den senere tid er et stigende antal præparater kommet i restordre, hvor lægen må finde en alternativ løsning, da man ikke kan få det præparat, som patienten plejer at få i en given – ofte ukendt – periode.
Lægemidler inddeles i ATC-grupper med tilhørende koder, hvor hver kode angiver den kemiske struktur for det aktive indholdsstof i lægemidlet. Der er i alt 1.611 forskellige generiske typer af lægemidler i forhold til ATC-koder, men fordi der er flere medicinalfirmaer, der producerer samme type af medicin og selv ofte navngiver deres produkter, da er der 3.248 forskellige typer af lægemidler. Derudover er der mange forskellige doseringsformer, styrker og pakningsstørrelser. Der er over 13.000 forskellige lægemidler, som lægerne skal vælge imellem, når de skal ordinere en behandling og skrive en recept.
Handelsnavn vs. generisk navn
I forbindelse med udstedelse af en recept er det påkrævet, at lægen anfører handelsnavnet og dermed ikke navnet på det aktive stof – altså det generiske navn. F.eks. kan en læge ordinere det generiske lægemiddel metoprololsuccinat og skrive recept på Selo-zok. Grundet substitutionsreglerne kan patienten få udleveret Bloxazok og på et senere tidspunkt Metrisina. Dette på trods af at der er tale om samme type lægemiddel. De skiftende navne på de lægemidler kan være forvirrende for patienterne (samt sundhedsfagligt personale, herunder også læger) og nedsætte overblikket over, hvad patienten reelt modtager. At navne på lægemidler og de generiske navne ofte er lange og komplicerede, er ligeledes næppe konstruktivt for patientsikkerheden. Det estimeres, at forkert medicin, forkert brug af medicin og andre medicineringsfejl hvert år betyder, at 200.000 oplever utilsigtede hændelser, 100.000 bliver indlagt og op mod 5.000 dør. En del af disse skyldes formentlig skiftende navne på lægemidler.
Generisk substitution på apotekerne har eksisteret i flere år og har principielt fungeret uden de helt store problemer, og kun ganske enkelte typer af lægemidler kan ikke umiddelbart substitueres. Næste skridt er at indføre generisk ordination.
Der er i litteraturen hverken beskrevet patientsikkerhedsmæssige fordele eller ulemper, men set fra sundhedsvæsenets side kan der være flere fordele forbundet med generisk ordination. Ved generisk ordination skal man som læge ikke bruge tid og kræfter på at vælge mellem forskellige præparatnavne fra diverse medicinalfirmaer, men man kan bruge et enkelt generisk navn på lægemidlet. Netop det lægemiddel, som lægen finder relevant for den enkelte patient, og med et generisk navn, som også direkte er i overensstemmelse med vejledninger, retningslinjer og videnskabelige artikler. Hvis man samtidig indfører mulighed for, at lægen i sin ordination angiver behandlingsperiode, og at apoteket derpå skal finde passende pakningsstørrelse til patienten, vil det lette arbejdet for de ordinerende læger uden ekstra gene for patienterne.
Ressourcebesparende
Det vil være ressourcebesparende at reducere omfanget af forkert medicin, forkert brug af medicin, andre medicineringsfejl samt relaterede utilsigtede hændelser i form af indlæggelser og død som angivet ovenstående. Der synes dog ikke at være nogen direkte økonomiske fordele eller ulemper forbundet med at indføre generisk ordination. Den økonomiske fordel opnås i forvejen ved den allerede eksisterende ordning med generisk substitution på apotekerne. Der vil derimod kunne være nogle initiale udgifter i forbindelse med indførelse af generisk ordination, herunder især udvikling af it-systemer, uddannelse og information. Indførelse af generisk ordination forudsætter på regelniveau alene en ændring af bekendtgørelse om recepter.
Der er næppe tvivl om blandt læger og andre sundhedsfaglige, at generisk ordination vil medføre patientsikkerhedsmæssige fordele i form af mindre risiko for fejl- og dobbeltmedicinering samt mindre forvirring blandt medicinbrugerne.
Generisk ordination kan f.eks. ske i form af en frivillig ordning, hvor muligheden findes, og hvor man fortsat kan ordinere på traditionelle vilkår, hvor apotekerne kan udføre generisk substitution. Der vil være enkelte præparater, hvor en generisk ordination ikke er anbefalet, og disse præparater skal naturligvis kunne fritages fra en ordning med generisk ordination. Udgangspunktet bør være, at der bliver taget samme hensyn som i den eksisterende substitutionsordning.
Generisk ordination og dermed anvendelse af generiske lægemiddelnavne er dog ikke helt uden problemer, da nogle lægemidler har lange og vanskelige generiske navne eller navne, som er forvekslelige med andre generiske navne. Flere af de formodede fordele ved generisk ordination, især nedsat risiko for fejl- og dobbeltmedicinering, er således forbundet med og afhængig af en ændret mærkning af lægemiddelpakninger, så det generiske navn får en mere fremtrædende plads, end tilfældet er i dag, hvor handelsnavnet dominerer.
Der er næppe tvivl om blandt læger og andre sundhedsfaglige, at generisk ordination vil medføre patientsikkerhedsmæssige fordele i form af mindre risiko for fejl- og dobbeltmedicinering samt mindre forvirring blandt medicinbrugerne.
Data indhentet fra Lægemiddelstyrelsen.