Genstandsgrænser for alkohol II

Mild forbavselse fyldte mig, da jeg læste Morten Grønbæks svar på mit indlæg om hans injurierende diskussionsteknik i Ugeskrift for Læger 2008;170:2047-8. Efter en »uforbeholden undskyldning« fyldte han en hel spalte med forbehold i en mærkelig blanding af retorisk undren over sig selv; »hvorfor skulle [Sestoft] dog være betalt af alkoholindustrien«, over nye insinuationer om, at jeg måtte tale mod »bedre vidende«, til en højst ulægelig direkte omtale af en navngiven persons alkoholkonsum, hvor insinuationen hed, at jeg skulle have sagt, at »det ikke var et problem, at den pågældende drak to flasker rødvin om dagen«, et udsagn, det ville være vanvid at komme med, selvom nogle mænd utvivlsomt kan tåle det. Min forbavsede konklusion er, at jo mere Morten Grønbæk ytrer sig, jo mere vil han have at undskylde.

Men jeg blev også forbavset over Ugeskrift for Lægers debatredaktions håndtering af sagen, idet jeg havde forudskikket, at et svar fra Grønbæk var i orden, hvis det holdt sig inden for de spørgsmål, mit indlæg havde rejst, men det gjorde det jo ingenlunde: Tværtimod tillod Ugeskrift for Læger Morten Grønbæk at persevere med sine udfald, uden at jeg fik lejlighed til at svare! Holder Ugeskrift for Læger med nogen, eller er det hele forvirring?

Diskussionen om debatformen er for mig afsluttet hermed. Den nødvendige diskussion om realindholdet, den politiske brug af arbitrært fastsatte genstandsgrænser for befolkningens alkoholkonsum vil blive genoptaget senere.