Gevinst af screening for brystkræft

Ulrik Dige har i Ugeskrift for Læger [1] kommenteret udviklingen i antal døde og antal nye tilfælde af brystkræft blandt 55-74-årige kvinder i Danmark i perioden 1972-2001. Hans konklusion er, at der på antallet af døde af brystkræft »ikke kan registreres nogen gevinst af screeningen« for brystkræft, og at antallet af nye tilfælde af brystkræft er »udtryk for, at indsatsen afslører et stort antal symptomløse tilfælde«.

Ulrik Diges konklusion er ikke korrekt. Effekten af mammografiscreening kan ikke vurderes ud fra disse tal.

Mammografiscreening kan per definition kun have effekt på de tilfælde af brystkræft, der er fundet ved screeningen. Men i de første mange år efter, at screeningen er startet, vil mange dødsfald af brystkræft forekomme hos kvinder, der allerede var syge, inden screeningen startede. Vurderingen af mammografiscreening skal derfor alene baseres på dem, der indgår i programmet som sygdomsfrie. Ved at bruge denne metode fandt vi, at dødeligheden af brystkræft i København var faldet med 25% hos alle kvinder, der havde fået tilbudt screening, og med 37% hos deltagere [2]. Både svenske og finske undersøgelser viser det samme [3, 4]. Den målte effekt af mammografiscreening er meget følsom over for, om man faktisk får afgrænset undersøgelsespopulationen korrekt [5].

Med mammografi stilles diagnosen af brystkræft tidligere end ellers. Det betyder også, at antallet af nye tilfælde af brystkræft stiger, når screeningen starter. Det er den såkaldte prævalens-peak. Det er præcist prævalens-peaks fra starten af mammografiscreeningen i København og på Fyn, man ser på Ulrik Diges kurve. Det er ikke overdiagnostik. I de efterfølgende runder af screeningen skal antallet af nye tilfælde med visse forbehold komme tilbage til det niveau, man ville forvente uden screening. I København og på Fyn ser det foreløbig meget pænt ud [6]. En endelig vurdering af, om der forekommer overdiagnostik eller ej, kræver, at man følger hele livsforløbet hos screenede og ikkescreenede kvinder.

Der er altså en effekt af mammografiscreeningen på dødeligheden af brystkræft hos screenede kvinder, og prævalens-peaks er ikke udtryk for overdiagnostik.