Jeg læste artiklen i Ugeskrift for Læger, uge 46, med stor intresse om disse »skæve« patientforløb, hvor der bare ikke er tid nok og resurser nok til den enkelte patient, det være sig en nydansker, en indvandrer eller en hjerte- eller sukkersygepatient, en patient med en livsstilssygdom.
Igennem de sidste mange år har vi praktiserende læger fra mange specialisters side fået at vide, at vi ikke har (nok) forstand på sindslidelser, depressioner, hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og mange andre sygdomme.
Men hver gang der i speciallægepraksis eller i sekundærsektoren ikke er plads og tid nok til disse patienter, outsources de til primærsektoren, og så kan de praktiserende læger pludselig klare det hele - det vidste vi nok i forvejen - vi har bare ikke tid nok.
For 14 dage siden udtalte en praktiserende psykiater på Fyn sig om de lange ventelister til psykiatrisk speciallægepraksis, og hun sagde, at depressioner slet ikke skal behandles i speciallægepraksis, men i almen praksis. Det har vi jo vidst i mange år.
En fuldmægtig fra Fyns Amt blev citeret for at have sagt, »at de praktiserende læger da også nemt har plads til disse patienter«.
Man skal dog huske på, at hver gang der skal bruges ekstra tid på én patient, går det ud over en anden, som kommer længere ned på ventelisten. Skal der således sættes tid af til en diabeteskontrol, til en hjertesamtale eller til samtaleterapi, bliver der mindre tid til andre patienter, og tid er en begrænset resurse.
Det drejer sig således om tid. Hvis der i almen praksis er resurser nok til at ansætte kvalificeret arbejdskraft - sygeplejerske, laborant og lægesekretær - kan lægen få bedre tid til samtaler/kontroller med og af de tunge patientkategorier, hvor 10 eller 15 minutter ikke er nok, men hvor der skal bruges 30-40 minutter.
Giv os tid - og resurser. Vi er gatekeepere i sundhedssektoren, og har vi ikke tid nok til at være dette ordentligt, bliver det virkeligt dyrt for sundhedssektoren, for så vil der blive henvist alt for mange videre til praktiserende speciallæger og til sekundærsektoren til resursekrævende undersøgelser og behandlinger.
God tid eller bare lidt bedre tid vil nok også være med til at fastholde en større del af de ældre og erfarne læger i almen praksis i nogle ekstra år. Mange føler, at de brænder ud for en sag, de godt kan lide, men hvor tidspresset er for stort.
