Glemmer vi dem, som dør?

Jeg vil gerne sige en stor tak til bestyrelsen i Dansk Selskab for Palliativ Medicin for at bringe palliation frem i deres replik [1] til min leder den 12. november 2018 [2]. I min leder valgte jeg at have fokus på statusartiklerne i selvsamme blad, som viser fremgangen i kræftbehandling og overlevelse. Det ændrer ikke ved, at palliation er og bør være et centralt og prioriteret område i behandlingen – og er det i øvrigt også for Kræftens Bekæmpelse.

I Knæk Cancer-ugen har vi fokus på både kræftpatienter, der er syge eller erklæret raske, og på uhelbredeligt syge – og de efterladte. I år også med et særligt fokus på pårørende. Kræftpatienter og deres pårørende skal tilbydes støtte og lindring i den sidste fase af livet på baggrund af den bedst dokumenterede viden, og derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse for, at palliative kompetencer højnes i alle dele af sundhedsvæsenet.

Inden for en kort årrække vil antallet af årlige kræfttilfælde være øget markant. Selv om flere og flere vil blive helbredt for kræft, og kræft for en del patienter vil blive en kronisk sygdom, vil behovet for en palliativ indsats stige i de kommende år. På trods af udbygningen af den specialiserede palliative kapacitet tilgodeses kræftpatienters behov for specialiseret palliativ indsats ikke i tilstrækkelig grad. Der er fortsat en situation, hvor kræftpatienter kommer i kontakt med det specialiserede tilbud meget sent i deres forløb, og alt for mange må vente for længe på at blive modtaget, og alt for mange dør eller bliver for dårlige, førend de kan tilbydes en specialiseret indsats. Kræftens Bekæmpelse mener endvidere, at der bør være et væsentligt fokus på at sikre særlige patientgrupper adgang til et passende tilbud i såvel den basale som den specialiserede indsats. Her tænker vi blandt andet på enlige, ældre, unge, patienter med andre lidelser samt socialt sårbare patienter.

Den palliative indsats i Danmark har flere gange opnået relativt dårlige resultater i internationale sammenligninger blandt andet under henvisning til, at Danmark har for få specialuddannede læger i palliation. Den nuværende nordiske uddannelse (NSCPM) modsvarer langtfra behovet for egentlige lægefaglige specialister i palliation, og det er landet over svært at besætte lægefaglige palliative stillinger.

Oprettelsen af et palliativt speciale vil kunne bidrage til imødekommelse af det stigende antal kræftsyge med behov for palliativ indsats, samt det faktum, at mange livstruede syge patienter har udækkede palliative behov tidligere i sygdomsforløbet. Ligeledes er der i dag mange patienter, der i den sidste tid ikke får deres ønske om at være hjemme og dø i eget hjem tilgodeset, blandt andet på grund af manglende kvalifikationer hos de sundhedsprofessionelle. Disse væsentlige problematikker vil oprettelsen af palliation som lægeligt speciale kunne tilgodese. Det arbejder Kræftens Bekæmpelse gerne for sammen med Dansk Selskab for Palliativ Medicin.