Glistrup K. Hvad børn ikke ved ... har de ondt af. Familiesamtaler i voksenpsykiatrien

Karen Glistrups bog tager udgangspunkt i et projekt »Kontakt med børn af psykiatriske patienter« knyttet til Psykiatrisk Afdeling i Silkeborg. Den føjer sig smukt ind i rækken af bøger, der i disse år udkommer om de pårørendes vilkår og især om, hvordan det er at vokse op, når den, der skal drage omsorg for barnet, har en psykisk lidelse.

Der har i psykiatrien været en udpræget berøringsangst for at forholde sig til de børn, som kunne være i klemme. Man har undskyldt sig med manglende ekspertise på området og henvist til, at opgaven retteligt hørte hjemme i socialforvaltningen. I socialforvaltningerne har man sjældent fået kendskab til disse børn, da det sjældent er dem, der giver problemer i skoler og på institutioner, tværtimod er der ofte tale om børn, der tidligt har lært at tage et ansvar og i øvrigt er blevet eksperter i at dække over de problemer, der måtte være i hjemmet og hos dem selv. I de senere år er der imidlertid blevet større opmærksomhed og sat øget fokus på dette område, både i psykiatrisk og i socialt regi.

Bogen beskriver mange forskellige situationer og problemstillinger, og der er praktiske anvisninger på, hvordan man kan tackle dem. Bogen opfordrer til, at man giver sig i kast med opgaven, selv om man står usikker over for den og ikke føler sig professionelt klædt på. Der er nogle gode tips til, hvilke faldgruber man kan undgå. Der anbefales, at en første samtale med barnet foregår sammen med den sindslidende og i psykiatrisk regi, for det første for at undgå en loyalitetskonflikt, for det andet for at undgå frygten for, at der skal foregå en undersøgelse af, om barnets tarv kan varetages i familien eller der står en (tvangs-)fjernelse for døren.

Bogen gør endvidere opmærksom på den skærpede underretningspligt, der påhviler offentligt ansatte. Endelig er der en række nyttige adresser.

Bogen kan anbefales især til psykiatrisk ansat personale, men også til ansatte i socialforvaltningerne.