Skip to main content

Glitazonernes sande plads i diabetesbehandlingen: efter PROactive-studiet

Afdelingslæge Mats Lindberg. E-mail: mli@dadlnet.dk. Speciallæge i almen medicin Preben Holme Jørgensen Institutchef Jens Peter Kampmann. Alle ved Institut for Rationel Farmakoterapi, København

23. jun. 2006
2 min.

Vi er uenige med Ole E. Schmitz et al's fortolkning af PROactive-studiet i Ugeskrift for Læger nr. 18, 2006 [1]. Vi har følgende kommentarer:

  1. Schmitz et al nedtoner studiets vigtigste fund, nemlig at der ikke var signifikant forskel på pioglitazon og placebo på studiets primære endepunkt.

  2. I stedet fokuserer Schmitz et al på det såkaldte »væsentligste sekundære endepunkt«, som ifølge Schmitz et al »naturligvis« var defineret før afblænding af data. Hvordan kan man være så sikker på det, når endepunktet ikke fremgår af metodeartiklen om studiet [2], hvor der i stedet præsenteres mindst seks andre sekundære endepunkter? Det virker unaturligt i en præsentation af et studies metode kun at angive seks mindre væsentlige endepunkter uden at angive det væsentligste endepunkt.

  3. Schmitz et al angiver effekt på det således formentlig nyopfundne »væsentligste sekundære endepunkt« i form af den relative risiko-reduktion (»den 16% store risikoreduktion«), mens den hyppige alvorlige bivirkning, hospitaliseret hjerteinsufficiens, angives i form af absolut risiko-øgning: 1,6%. Hvorfor ikke i stedet - analogt med effektangivelsen - skrive, at pioglitazon øgede risikoen for indlæggelse pga. hjertesvigt med 36%?

  4. I en leder i The Lancet pointeres, at pioglitazon reducerede antallet af patienter, der blev ramt af et primært endepunkt, med 58, men samtidigt fik 115 flere patienter i pioglitazongruppen hjertesvigt, og 221 flere patienter fik ødemer af anden årsag [3]. Desuden tog patienterne i pioglitazongruppen gennemsnitligt 4 kg mere på i vægt end patienterne i placebogruppen. Der er således ikke holdepunkter for, at pioglitazon som tillægsbehandling medfører nettofordele for patienterne sammenlignet med placebo.

  5. Schmitz et al skriver: »I PROactive kunne man meget vel have nået større forskelle, såfremt studiet havde forløbet over længere tid«. Udsagnet er intetsigende, idet der lige så godt kunne være opnået mindre forskelle.

  6. Schmitz et al henviser endelig til PowerPoint-præsentationer om studiet på en hjemmeside, som finansieres af de lægemiddelselskaber, der markedsfører pioglitazon. Når referentbedømte artikler er publiceret, er det efter vor opfattelse ikke hensigtsmæssigt at indhente information fra ikkereferentbedømte PowerPoint-præsentationer på en producentafhængig hjemmeside.

I øvrigt henviser vi til Institut for Rationel Farmakoterapis studieanmeldelse af PROactive-studiet [4].


Referencer

  1. Schmitz OE, Brock B, Rungby J et al. Glitazoners plads i diabetesbehandlingen: efter PROactive-studiet. Ugeskr Læger 2006;168:1750-2.
  2. Charbonnel B, Dormandy J, Erdmann E et al. The PROspective piogli-tazone clinical trial in macroVascular events (PROactive). Diabetes Care 2004;27:1647-53.
  3. Yki-Järvinen H. The PROactive study: some answers, many questions. Lancet 2005;366:1241-2.
  4. Institut for Rationel Farmakoterapi. PROactive - pioglitazon vs. placebo ved type 2-diabetes og hjerte- kar-sygdom. http://irf.dk/dk/nyheder/anmeldelser_af_studier/studieanmeldelse_proactive.htm