Global sundhed i det medicinske studium

Stud.med. Cæcilie Böck Buhmann (CBB) skal have tak, fordi hun i sin kronik [1] fremhæver global sundhed og globalisering af lægegerningen.

De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter har et væsentligt ansvar for den faglige og holdningsmæssige profil hos de nye læger. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) i København har derfor gennem det seneste år sat en ganske omfattende dagsorden for fremtidens studier og forskning i Global Health/International Sundhed.

Vi vil gerne kommentere CBB's kronik og samtidig beskrive, hvori vores dagsorden for International Sundhed består.

Først nogle præmisser:

1. Globaliseringen synliggør sammenhængene i verdenssamfundet, både styrker og svagheder. Det er i den forbindelse åbenbart, at afgørende forbedring af sundhedsforholdene og infrastrukturen i lav- og mellemindkomst- landene er af fundamental betydning både for den enkelte, for disse samfund og nationer og for hele verdenssamfundets udvikling.

2. I Danmark har vi både en akademisk styrke og en samfundsmæssig tradition, der sætter os i stand til at være en aktiv og leveringsdygtig aktør i International Sundhed. Det gælder såvel forebyggelse som behandling af sygdom.

3. Vægtige kræfter i dansk erhvervsliv forfølger i disse år ligeledes en strategi, der sætter fokus på lav- og mellemindkomstlandene, endda med vægt på forebyggelse af sygdom.

4. Det danske samfund og i særdeleshed sundhedsvæsenet står over for nye betydelige opgaver, fordi befolkningens sammensætning i stigende grad præges af kulturer og traditioner, der ikke har været omfattet af den traditionelle skandinaviske samfundsmodel endsige af det traditionelle medicinske curriculum.

Det er rigtigt, når CBB påpeger, at den eksisterende undervisning i International Sundhed er for smal og begrænset på medicinstudiet. Den skal styrkes og prioriteres i lyset af den samlede faglige og videnskabelige udvikling inden for medicinen. Samtidig er det vores vurdering, at området International Sundhed er så stort og gennemløber en sådan udvikling, at fakultetet skal sigte på at skabe en bachelor- og kandidatuddannelse i International Sundhed ved siden af lægestudiet. Mere herom nedenfor.

På et par punkter vil vi gerne nuancere CBB's profil af International Sundhed ved medicinstudiet. Der er faktisk i dag mulighed for at beskæftige sig med feltet i forbindelse med OSVAL-opgaverne og under det valgfrie ophold (VKO). Og faktisk er IMCC/KU-sommerkurset i Tropemedicin og International Sundhed ikke helt så snævert rettet mod traditionel tropemedicin, som CBB skriver. Således udgør »tropemedicin« højst 20% af de 110 konfrontationstimer på kurset. Blandt andre emner - som CBB efterlyser direkte eller indirekte - undervises i antropologi, basale lægemidler, demografi, epidemiologi, ernæring, finansiering af sundhedssystemer, krig & katastrofer & triage, korruption, kulturmøde & læreprocesser, primær sundhed, psykiske traumer, seksuel & reproduktiv sundhed, urbanisering, vand & sanitet og vaccinationsprogrammer. Alligevel har CBB ret i, at der også kunne være behov for et (endnu) mere Public Health- og Global Health-orienteret kursus, som alternativt eller supplerende sommerkursus, og med engelsk som undervisningssprog. CBB har selv sammen med andre medicinstuderende skitseret mulige kurser, og et møde er aftalt til september 2005, hvor også IMCC og sammenslutningen af folkesundhedsvidenskab (FSV)-studerende med interesse for international sundhed, (SIF) er inviteret.

SUND, KU har i sin »Strategi 2005, Fremtidens Fakultet« fremhævet det internationale perspektiv som et hovedtema. Hvad er det så for en dagsorden, der hermed er sat?

1. Master of International Health (MIH) er et konkret eksempel på en 1-årig postgraduat uddannelse afholdt på engelsk, med internationalt/globalt indhold. Siden 1999 er uddannet godt 150 MIH'er fra 15 lande. Curriculum er akkrediteret af sammenslutningen af europæiske skoler og institutter inden for international sundhed, TropEd (www.troped.org) og modtager nu også studerende under EU's »Erasmus mundus«-program. Master-kandidaterne tager efter uddannelsen typisk tilbage til deres hjemlande og arbejder konkret på distrikts- eller regionsniveau.

2. »Graduate School of International Health«, på SUND, har siden 1999 uddannet 45 ph.d.'er. Aktuelt er 30 studerende indskrevet, flest eksternt finansierede.

3. Efter en flot international evaluering af KU's forskning i ulandssundhedsforhold og tropemedicin - kærneområder i international sundhed - oprettede SUND sammen med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) i 2004 »Center for International Sundhed og Udvikling«, CISU (www.CISU.dk), sammen med de fem forskergrupper, som er tilknyttet »Graduate School«. Væsentlige dele af SAMF, herunder medicinsk antropologi og sociologi, og af SUND's ativiteter er nu samlet på det tidligere Kommunehospital. CISU's formål er at styrke forskningen og uddannelserne vedrørende verdenssamfundets væsentligste sundhedsproblemer. Vi har inden for rammerne af KU styrke til at løfte denne opgave i international sammenhæng. I samarbejde med andre forskere i CISU´s internationalt orienterede netværk har vi ekspertise inden for alle områderne klinisk medicin, biomedicin, farmakologi, epidemiologi, antropologi, samfundsvidenskab og helsetjeneste. Det er der meget få steder i verden, der har inden for samme Campus. Denne platform er udgangspunktet for SUND's ambition om at drive International Sundhed helt frem i verdenseliten, både vedrørende forskningens impact, uddannelserne og den konkrete effekt ude i lav- og mellemindkomstlandene.

4. Ydermere bevilgede SUND i 2005 godt 10 mio. kr. til et forskningsnetværk, »Cluster i International Sundhed«, CIS. Undervisningen i international sundhed kan således med god ret kaldes forskningsbaseret, og det er vel at mærke forsk-ning, der foregår både herhjemme og med udgangspunkt i en række lande i den 3. verden.Ved at samle forskningen i det nye CISU og i forskningsclusteret opnår vi endnu større international gennemslagskraft. Det bliver samtidig lettere at omsætte vores forskningsresultater til praktiske, anvendelige redskaber, der vil komme sundheden i den fattige del af verden til gavn.

5. Siden begyndelsen af 2005 har der på SUND været nedsat en række arbejdsgrupper mhp. internationalisering af samtlige uddannelser: Medicin, FSV, humanbiologi, odontologi, Masters i Public Health og Masters in International Health (MIH). Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Rektor, KU, prioriterer også engelsksprogede uddannelser og internationalisering højt. For et stort universitet i et lille sprogområde er international orientering og engelsksprogede uddannelser en nødvendig forudsætning for at styrke den præ- og postgraduate udveksling af studerende og forskere, herunder med den 3 . verden.

6. Som nævnt er det næste vigtige skridt, at International Sundhed får en klar og skarp profil med selvstændig bachelor- og kandidatgrad, speciale og ph.d.-uddannelse. Ved etablering af valgfag og relevant samundervisning kan medicineruddannelsen samtidig styrkes på det internationale felt, uden at denne uddannelses professionsprægede kerneprofil udviskes. Etableringen af et lægevidenskabeligt speciale med speciallæger i International Sundhed må indgå i fremtidens profilering af feltet på nationalt niveau.Det turde herefter være klart, at International Sundhed er et nøglefelt i SUND's satsning på fremtiden. Der er konkrete planer om at oprette en »Copenhagen University School of International Health« (CUSI), som en samlende ramme om de initiativer, der fremgår af den ovenfor beskrevne dagsorden. Forskning og formidling af ny viden er det globale middel i det lange seje træk for at opbygge infrastruktur og demokrati i lav- og mellemindkomstlandene. Der er således et meget betydeligt overlap mellem SUND's strategi for «Global Health/International Sundhed« og de synspunkter, der foreligger i CBB's kronik.

Vi ser frem til at samarbejde med CBB og andre studerende, som vil bidrage til at forbedre sundheden globalt, internationalt - og lokalt.