Skip to main content

Glucosamin og slidgigt. Naturens egen medicin. Langer JW.

Professor Jes Bruun Lauritzen E-mail: jblauritzen@dadlnet.dk

4. nov. 2005
3 min.

Forfatteren tager udgangspunkt i den publicerede videnskabelige litteratur, der ligger til grund for glukosamins dokumenterede effekt mod slidgigt. Glukosamin, der oprinder fra kitin fra skaldyr, har vist at kunne reducere slidgigtudviklingen i klinisk randomiserede undersøgelser med bl.a. knæartrose. Forfatteren beskriver glukosamin som et vidundermiddel, på baggrund af at det har været muligt at hæmme udviklingen af artrose, men der tages dog passende forbehold alligevel, så patienterne ikke forventer helbredelse. Der er sådan set tale om en slags medicinsk gennembrud inden for behandling af slidgigt.

Forfatteren anbefaler glukosamin til lettere tilfælde af artrose, specielt knæartrose, hvor dokumentationen er stærkest. Cirka 2/3 af patienterne i den lettere artrosegruppe vil forvente at kunne opleve lindring. Prøv i to uger, hvor der skal kunne erkendes en effekt, og hvis der ikke er effekt på smerter efter to måneder, kan man lade det ligge. Det er også vist, at glukosamin kan nedsætte behovet for indsættelse af kunstig knæprotese på et senere tidspunkt. For artrose i andre led er dokumentationen svag, f.eks. hofteled, men der er ingen grund til ikke at forsøge med glukosamin. Forfatteren undrer sig over og forstår ikke, hvorfor forekomsten af artrose i fodleddet er forholdsvis sjælden i forhold til knæ- og hofteartrose, men det skyldes, at fodleddet er kardansk i sin biomekanik, og derfor vil der ikke forekomme store vægtbelastninger over leddet, som det forekommer i knæleddet.

Bogen er skrevet af en erfaren formidler, og sproget er glidende, og der er en rigtig god disposition. Bogen er skrevet for patienter, og her er det væsentligt at pointere, at forfatteren er helt uafhængig af medicinalindustri. Patienterne vil drage nytte af de mange praktiske råd og vink, der vil kunne hjælpe dem godt igennem et liv med artrose.

Et særligt kapitel omhandler, hvordan man vurderer den sundhedsfaglige information, som vi eksponeres for via medier, og der er opsat forskellige tjekpunkter, der kan lede en i retning af, om der er tale om skjult reklame eller uafhængig sober sundhedsoplysning.

Aktualiteten er til stede, når man betænker pressens håndtering af emnet, der ikke altid har været i stand til at beskrive problemkomplekset fuldt ud. Der foreligger også en gennemgang af kriterierne for nye medicinske præparater og hvor store økonomiske omkostninger, der er forbundet hermed. Derfor har det været vanskeligt for glukosamin at blive markedsført, når der ikke er beskyttelse mod konkurrerende firmaer. I USA pågår den store GAIT-undersøgelse, der om få år vil kunne give os dybere indsigt i glukosamins effekter mod artrose.

Bogen falder på et tørt sted, når det gælder den svære formidling af forskningsresultater til patienter, og bogen ønskes derfor særligt velkommen og kan anbefales til vore mange artrosepatienter, jf. at 5-6% af kvinder og mænd ældre end 60 år har artrose.

København: Nyt Nordisk Forlag

Arnold Busck, 2003.

96 sider. Pris: 129 kr.

ISBN 87-17-03733-6