God sag, svage argumenter

Tre ph.d.-studerende argumenterer i Ugeskrift for Lægers kronik for, at forskningsprojekter bør kompenseres for ekstraudgifter til barselsorlov til ph.d.-studerende [1]. Det er svært at være uenig i. Kvindelige kandidater bør have de samme muligheder som mandlige for en forskerkarriere, og graviditet og barsel må så vidt muligt fordeles og arrangeres, så kvindernes muligheder ikke forringes i forhold til mændenes. Dette tilsiges af almindelige principper for ligestilling og retfærdighed. Yderlige begrundelser synes overflødige.

Alligevel fremfører kronikørerne adskillige tvivlsomme argumenter til støtte for deres sag.

Kronikørerne bemærker, at »dansk sundhedsvidenskabelig forskning har brug for at udvikle talenter – både kvinder og mænd«. Man kunne derfor tro, at når 64% af de medicinske ph.d.-studerende er kvinder, ville forfatterne påpege et talenttab på grund af for få mænd. Men det er ikke tilfældet; tværtimod er påstanden, at kvindelige læger er uligestillede.

Her fremføres den sejlivede myte om, »at andelen af kvinder falder i løbet af et traditionelt forskerkarriereforløb, fra kandidat til professor«, illustreret ved et saksediagram (forfatternes Figur 1). Dette er tværsnitsdata. Figuren viser ikke karriere-forløb. Når andelen af kvindelige kandidater stiger, sådan som det er sket i de senere årtier, vil et tværsnit af populationen vise højere kvindeandele i lavere karrieretrin, fordi det tager tid at kvalificere sig til de højere stillingskategorier. At tre ph.d.-studerende i medicin ikke skelner mellem forløbsdata og tværsnitsdata er foruroligende. Se i øvrigt [2].

Forfatterne refererer, at en undersøgelse fra Carsbergfondet har vist, at »90% af de adspurgte kvindelige forskere har oplevet karrierehindringer grundet deres køn«. Tilsyneladende inkluderede undersøgelsen kun kvinder, hvilket gør fortolkningen vanskelig. Man kan gå ud fra, at alle forskere har oplevet karrierehindringer, og at spørge, om forhindringerne skyldes køn, er at lægge respondenterne svaret i munden.

Undersøgelsen af de danske forskere finder, at mænd og kvinder med børn har haft faldende produktivitet, mens mænd og kvinder uden børn har haft stigende produktivitet under COVID-19-epidemien – uden særlig forskel mellem kønnene. Det »handler måske mere om at have børn eller ej og ikke så meget om en ulige kønsbalance«, siges det. Kronikørerne omtaler kun de amerikanske data.

I min optik bør standarderne for fortolkning og brug af ligestillingsdata være lige så høje som for evidensbaseret medicin. Der træffes jo beslutninger af vidtrækkende betydning på basis af dem. Men som det ses, er det slet ikke der, vi er.

Endelig viser forfatternes egne tal, at myterne, de ønsker at tilbagevise, ikke er myter men fakta: Kvindelige ph.d.er er 6,1 mdr. længere om at gennemføre end mandlige, og 45% af kvinderne mod 35% af mændene har barselsorlov under ph.d.-forløbet. Også myten om, at det er dyrt for forskningsprojekterne, når ph.d.-studerende er på orlov, bekræftes. Kronikken viser, at det er dyrt.

Det er uhensigtsmæssigt, at kvindelige ph.d.er er dyrere end mandlige. Det bør der rettes op på, og Carlsbergfondets initiativ til dækning af merudgifter bør danne skole. Men det er ikke befordrende for en løsning, at man i samme åndedrag, som man påpeger problemerne, vil mane dem i jorden som myter. Tvivlsomme ligestillingsstatistikker gavner næppe heller.