Gøres myg til elefanter?

Vaabengaard & Clausen (V&C) [1] giver på baggrund af en lille spørgeskemaundersøgelse et interessant indblik i forbruget af KAM (komplementære og alternative midler) hos en gruppe kirurgiske patienter.

Anvendelsen af KAM hos denne gruppe svarer øjensynligt til det generelle forbrug og forbruget i andre lande: rundt regnet halvdelen af befolkningen bruger det - kvinder mere end mænd.

Så langt så godt. Når det kommer til de bastante udmeldinger om interaktioner og bivirkninger af KAM, er det straks vanskeligere at følge V&C. Der er kun anført én litteraturreference [2] til dokumentation for disse forhold.

For at anføre niveauet i denne reference citeres her et uddrag af omtalen af hvidløg: »Although these effects (ældre in vitro-undersøgelser af hvidløgs effekter på trombocytter) have not been consistently demonstrated in volunteers, there is one [sic!] case in the literature of an octogenarian who developed a spontaneous epidural hematoma that was attributed to heavy use of garlic«. Der er nok ikke mange andre områder hvor en enkelt, stakkels 87-årigs hjerneblødning ville medføre den slags generaliseringer.

I tilfældet med hvidløg er det også på sin plads at minde om den udbredte brug i madlavningen. Det er ikke usædvanligt at indtage 1-2 fed om dagen, som er den mængde, der i Lægeforeningens Medicinfortegnelse anføres som farmakologisk aktiv. Problemstillingen er således noget bredere og ikke begrænset til KAM.

Ginkgo biloba anses også [1] for at have indflydelse på blødningsrisikoen. I forbindelse med AK-behandling [3] diskuteres det om Ginkgo er kontraindiceret. V&C forsømmer i denne sammenhæng at referere en nyere dansk, randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse [4] - der alt andet lige må vægte tungere end case-historier - og som ikke finder nogen betydende interaktion.

Det er ikke mit ærinde at hævde, at KAM er uskadeligt i alle tilfælde, men at efterlyse en saglig vurdering og ikke mindst at læger tager patienternes valg alvorligt. V&C efterlyser, at patienterne er mere åbne mht. deres brug af KAM, men det er der ikke meget håb om, så længe lægestanden har et gennemgående negativt syn på disse produkter - uanset om de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen (naturlægemidler) eller ej.

Lægeforeningens officielle holdning [5]: »Brug af naturlægemidler er i bedste fald uskadeligt og med ubevist effektivitet, i værste fald sundhedsskadeligt. Dertil kommer, at der pålægges patienten urimelige udgifter« er ikke fremmende for en mere åben dialog.

Patienten er den nærmeste til at vurdere om den erfarede nytte af produkterne står mål med omkostningen. Hvis læger vil opnå en mere åben dialog om emnet, må de som udgangspunkt anerkende patientens valg.

V&C's postulat, at patienterne bruger de produkter, der hyppigst omtales i medierne, savner dokumentation. De tre produkter, der nævnes i den sammenhæng (Gerimax, Longo-Vital og Melbrosia), er produkter, der har været på markedet i en lang årrække og sandsynligvis har bevist deres værdi og derfor har opnået en vis popularitet. V&C henviser til Tsen et al [6], som egentlig ikke bakker deres postulat op, men oplyser at kun 12% tog KAM som følge af reklamer i tv eller magasiner.

Mezina A/S vil med glæde samarbejde med danske læger - både hvad angår fremskaffelse af den tilgængelige dokumentation for produkterne og i forbindelse med fremskaffelse af ny dokumentation gennem kliniske afprøvninger.