Grøn på jobbet?

Den største trussel mod sundheden i det 21. århundrede er ifølge WHO klimaforandringer, og klimahandling er øverst på dagsordenen de fleste steder. November 2023 blev første måned, hvor der blev solgt flere elbiler end andre biler, vi sorterer affald til den store guldmedalje i privaten og overvejer, om rejserne ud i verden behøver foregå med fly. Alvoren og nødvendigheden er erkendt, men hvad med på jobbet? Bliver 2024 året, hvor vi også får rigtig fat på at reducere CO₂-aftrykket i det danske sundhedsvæsen? Det håber jeg.

People, profit and planet, de tre bundlinjer, som alle moderne organisationer forholder sig til. Sundhedsvæsenet er primært præget af handling på de to første. Med rette dominerer personalemangel (people) og presset økonomi (profit) både i den offentlige debat og i min hverdag som leder. Vi er blevet klogere på at skabe robusthed, snart får sundhedsvæsenets struktur et makeover, og sygeplejerskernes løn løftes - men hvad med den grønne bundlinje? Estimater peger på, at sundhedsvæsenet samlet set står for ca. 6% af CO₂-udledningen i Danmark. 6% ... Ikke på niveau med landbrugets 22%, men alligevel ret meget. Det daglige forbrug af medicin og medicinsk udstyr står for 80-90% af CO₂-forbruget.

Planeten kan ikke vente, mens vi får styr på personale og økonomi – balancen skal findes mellem alle tre bundlinjer. Vi kan som klinikere og ledere på en lang række områder gøre en forskel allerede i dag. Vi spiller en meget væsentlig rolle i den bæredygtige omstilling af sundhedsvæsenet. Det er ikke nogen nem øvelser at træffe de rigtige beslutninger, men eftersyn af vores vareforbrug og vaner i den kliniske hverdag ligger lige til højrebenet. De varer, vi undlader at bruge, er gratis CO₂-reduktion.

I min afdeling har vi i et pilotprojekt med Region Midtjyllands Regional Udvikling vist, at det er muligt at skabe markante resultater, selv med små greb. Projektet har kørt knap to år på fødegangen, hvor hver enkelt vare er blev vejet med henblik på udvikling af nye CO₂-tal knyttet til varerne. Herefter er der gået målrettet til værks, rettet til, og vi har reduceret CO₂-aftrykket af vareforbruget med 25%. Godt for miljøet og absolut ikke raketvidenskab. Naturligvis er der brug for handling på alle niveauer af systemet, noget uden for rækkevidde, men adfærdsændring i hverdagen rykker.

En af de store CO₂-syndere var papirhåndklæderne ved alle håndvaske, nu udskiftet med flergangs stofvaskeklude. Vi klarer os fint uden lejepapir, bodywash (vådservietter, brugt ved blærekaterisation), grå kapsler, plastikkrus og kopper mv., alle udskiftet med alternativer, der kan vaskes og bruges igen. Listen over lavthængende frugter er lang, se evt. Regions Midtjyllands bæredygtighedskatalog. Det giver tilmed arbejdsglæde at gøre en positiv forskel for miljøet. Hvad venter vi på?