Gud og fosterdiagnostik

I debatindlægget »Fosterdiagnostik - vor tids arvehygiejne?« [1] og i senere svar på kommentarer hertil [2] anfører bestyrelsen for Kristelig Lægeforening (KL), at fostre »er skabt af Gud«. Det kan bestyrelsen selvfølgelig godt vedtage, endda enstemmigt, men det øger ikke sandhedsværdien af udsagnet, som savner enhver evidensbasering.

Det er da heller ikke underbygget af en eneste litteraturhenvisning. Da ingen af de lærebøger i embryologi, jeg har kendskab til, omtaler nogen gud i forbindelse med hverken befrugtning eller fosterudvikling, skylder kollegerne fra KL en nærmere afklaring af deres udsagn.

I denne bedes bestyrelsen være opmærksom på, at der ikke er frit spil for skabende kræfter ved grundlæggelsen og udviklingen af et foster, idet forældrenes arveanlæg i de to kønsceller, der indgår i befrugtningen, har en helt afgørende betydning for, hvad det er for et foster, der rent faktisk udvikles. Det gælder lige fra kønnet til diverse blod-, vævs-, enzym- og andre proteintyper, stofskifteprocesser og mere komplicerede molekylære og cellulære samspil, herunder evt. arveligt betinget sygdom [3].

KL's bestyrelse frygter, at fosterdiagnostik skal blive »vor tids arvehygiejne«. Bestyrelsen er øjensynligt ubekendt med begrebet arvehygiejne, sådan som det blev defineret og udviklet af Tage Kemp (1896-1964), grundlægger af den kliniske genetik her i landet, leder af det legendariske Arvebiologisk Institut på Tagensvej og den første professor i arvelighedslære ved Københavns Universitets Lægevidenskabelige Fakultet [4]. Arvehygiejne var datidens ord for de tiltag, der kan forebygge sygdom forårsaget af »indre faktorer«, dvs. arveanlægs- og kromosomfejl, i analogi med den mikrobielle hygiejne til forebyggelse af sygdom forårsaget af udefrakommende smitstoffer. Kemp definerede arvehygiejnen som en videnskabeligt underbygget, rent medicinsk disciplin, hvis eneste formål var at forebygge sygdom og deraf følgende lidelse og ulykke [5].

I længden lykkedes det dog ikke at friholde ordet for konnotationer i retning af tidligere tiders eugeniske magtovergreb og »racehygiejne«, og det blev afløst af mere præcise termer som »genetisk rådgivning« og »fosterdiagnostik«.

En skjult rest af ordet »arvehygiejne« fandt man i min tid på instituttet (1979-1989) i betegnelsen for instituttets rådgivningssager, som var kendt som »AH-sager« med »AH-numre«. Det bruges forhåbentlig fortsat.

Interessekonflikter: Søren Nørby er formand for den humanistisk-ateistiske forening Humanistisk Debat.