Skip to main content

Hængning, skydning, gaskammer eller elektrisk stol?

Læge- og sygeplejerskeorganisationers protester og medicinalfirmaers distributions-restriktioner betyder, at henrettelse med "dødssprøjte" er ved at forsvinde i USA.

Læge Jakob Mertz, Lægegruppen, Amnesty International
E-mail: mertz@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen

30. maj 2016
3 min.

Det dilemma står 31 amerikanske stater i, når de skal vælge henrettelsesmetode, efter at det amerikanske medicinalfirma Pfizer den 13. maj meddelte, at det vil indføre en kontrolleret distribution af syv lægemidler, der kan anvendes til henrettelser [1, 2].

Med Pfizers beslutning har alle de medicinalfirmaer, der producerer og leverer medikamenter, der bruges eller har været brugt til henrettelser i USA, lagt restriktioner ind i deres distribution for at forhindre, at lægemidlerne havner i fængslerne.

Dette er kulminationen på en udvikling, der begyndte for fem år siden, da det danske medicinalfirma Lundbeck pludselig var blevet ufrivillig leverandør af pentobarbital til henrettelser i USA. Efter en periode, hvor Lundbeck var lidt famlende over for, hvordan man skulle håndtere situationen, indførte medicinalfirmaet en meget styret og kontrolleret distribution, der effektivt forhindrede, at pentobarbital havnede i fængslerne. Amnesty var i perioden op til indførelsen af de nye procedurer i dialog med Lundbeck om sagen, og vi er glade for den beslutning, som Lundbeck tog i sommeren 2011.

Nogle få stater har vedtaget, at man igen kan anvende de tidligere metoder til henrettelser, men flere og flere stater vælger helt at afskaffe dødsstraffen til fordel for livsvarigt fængsel.

Lundbecks pionermetode er siden blevet kopieret af en række andre medicinalfirmaer, og det har derfor været tiltagende vanskeligt for amerikanske fængsler at skaffe medicin til henrettelser. Samtidig har EU indført skrappe restriktioner på eksport af medicin og udstyr, der kan misbruges til henrettelser, tortur og anden grusom behandling af mennesker.

De amerikanske fængselsmyndigheder har på flere måder prøvet at skaffe medicin til henrettelserne ad omveje: Man har forsøgt import fra tredjeverdenslande eller via stråmænd (begge dele blev bremset af Food and Drug Administration), og man har fået lavet præparaterne magistrelt hos bestemte apoteker (compound pharmacies), hvor kvalitet og produktion ikke er kontrolleret på samme måde som for medicinalfirmaerne.

Amerikanske læge- og sygeplejerskeorganisationer er gået skarpt imod, at deres medlemmer medvirker ved henrettelser. Sammen med medicinalfirmaernes styrede distribution har det gjort, at det er blevet betydelig vanskeligere at gennemføre henrettelserne efter de regler og procedurer, som de enkelte stater har vedtaget. Også selvom man lover medicinsk personale, der vil hjælpe, fuld anonymitet og honorering i kontanter. Konsekvensen har været, at et stigende antal henrettelser er gået galt med lidelser og langvarige forløb til følge.

Nogle få stater har vedtaget, at man igen kan anvende de tidligere metoder til henrettelser, men flere og flere stater vælger helt at afskaffe dødsstraffen til fordel for livsvarigt fængsel – hvilket også er langt billigere end at gennemføre en dødsstrafssag.

Der er ingen tvivl om, at medicinalfirmaers og medicinalpersonales afstandtagen fra, at de misbruges til at slå mennesker ihjel, er en væsentlig medvirkende årsag til denne udvikling. Forhåbentlig vil vi inden for en overskuelig årrække opleve, at denne grusomme straf også er historie i USA.

Referencer

LITTERATUR

  1. Eckholm E. Pfizer blocks the use of its drugs in executions. The New York Times 13. maj 2016.

  2. Pfizer’s position on use of our products in lethal injections for capital punishment. Global Policy & International Public Affairs, Phizer Inc., 28. mar 2016.