Har vi en dårlig Lægeforening?

En forening bedømmes på dels dens lederes evne til at varetage sine medlemmers interesse ud fra dens formål, og dels om foreningen har en god administrativ struktur.

1) Der blev i oktober lavet en lov, der ophævede enmånedsreglen. Jeg mener, at alle læger med blot lidt indsigt i den daglige funktion i sygehusvæsenet vil kunne forstå, at udvandringen til privat regi af de dygtigere specialister ville betyde, at der i løbet af kort tid ville opstå alvorlige flaskehalse i systemet.

Jeg mindes ikke at have set nogen advarsel til politikere herom!

Hvis det er korrekt, må man sige, at bestyrelsen i Lægeforeningen har svigtet deres opgave med at deltage i den offentlige sundhedsdebat.

Jeg havde fået op mod 8-9 måneders ventetid på MR for mine patienter. Jeg skrev et læserbrev om problemet i Dagbladet, og få dage efter havde regionspolitikerne reageret, så patienten kunne viderevisiteres til privat regi og komme igennem på en uges tid. Patienternes lidelse i de 8-9 måneder synes ikke at have afficeret bestyrelsen så meget, at den rykkede tidligere ud!

Og hvad med resten af landet?

2) Der er vedtaget en struktur, så man har ophævet de tidligere lægekredsforeninger. Vi har så ikke et forum, hvor vi kan samles og få centrale informationer, ligesom vi ikke kan give informationer tilbage centralt.

Det, mener jeg, af flere grunde er forkert og øger bestemt ikke informationsniveauet gensidigt.

Vi har heller ikke noget lægekredsforeningsblad, hvori vi kan meddele os til de nære kollegaer. Ugeskriftet med dets restriktive holdninger kan heller ikke bruges til dette.

Det må derfor betragtes som et tilbageskridt i foreningskarakter, at vi har fået den nye struktur, og der opfordres til en fremtid, hvor vi igen kan få lokale strukturer, der kan forestå lokale kommunikationsforhold.