Helbredsundersøgelser og -samtaler

INTERESSEKONFLIKTER: Ca. 85% af omkostningerne til gennemførelse af ADDITION studiet er bevilget fra offentlige midler. Ca. 15% er bevilget uden betingelser af følgende firmaer: Novo Nordisk AS, Novo Nordisk Scandinavia AB, ASTRA Denmark, Pfizer Denmark, GlaxoSmithKline Pharma Denmark,

SERVIER Denmark A/S and HemoCue Denmark A/S. Torsten Lauritzen igennem de sidste 3 år undervist praktiserende læger i regi af Novo Nordisk 2-3 gange årligt. Torsten Lauritzen har

aktier i Novo Nordisk.

A lt tyder på, at tidlig opsporing og intensiv behandling af patienter med type 2-diabetes, høj risiko for type 2-diabetes og høj risiko for hjerte-kar-sygdom er mulig og opnåelig i dansk almen praksis, samt at intensiv behandling med livsstilsændringer og forebyggende medicin nedsætter disse menneskers dødelighed [1].

Det betyder, at helbredsundersøgelser og -samtaler, som indeholder tilbud om screening for disse risikotilstande, er gavnlig for de nævnte patientgrupper. Praktiserende læger bør derfor fortsætte med at tilbyde helbredsundersøgelser og -samtaler, når folk kommer til lægen af anden årsag (opportunistisk screening).

Spørgsmålet er ikke, om helbredsundersøgelser og -samtaler virker. Spørgsmålet er, hvordan vi mest effektivt tilbyder befolkningen helbredsundersøgelser og -samtaler.

Anderledes i dag

Den nye Chochraneundersøgelse [2] er spændende og vel udført. Vi har haft et godt samarbejde med projektets leder Lasse Krogsbøll. Et problem er imidlertid, at Chochraneundersøgelse bygger på meget gamle og forskelligartede undersøgelser. Halvdelen af undersøgelserne er mere end 40 år gamle. En af de nyeste er Ebeltoftundersøgelsen [3, 4], som blev tilbudt borgerne i Ebeltoft for 20 år siden. Desuden inkluderer Chochraneundersøgelse data fra meget forskelligartede undersøgelser/interventioner. Ingen af de øvrige undersøgelser ligner Ebeltoftundersøgelsen, hvor praktiserende læger spillede en central rolle.

Chochraneundersøgelsen er et godt udgangspunkt for debat, men hjælper ikke meget i beslutningen om, hvad vi skal gøre i dag.

Selve undersøgelserne, samtalerne og den forebyggede behandling er i dag helt anderledes og mere effektive end for bare 20 år siden. Hvis man i dag alene lægger Chochraneundersøgelsen til grund for en beslutning om udbredelse af helbredsundersøgelser og -samtaler, svarer det i mine øjne til, at man vælger at købe ny bil alt efter, hvordan bilernes sikkerhedsudstyr så ud for 20-50 år siden. Forskelligheden i de undersøgelser, som ligger til grund for Chochraneundersøgelsen, betyder, at man ikke bare skal se på sikkerhedsudstyret i de bedste gamle biler, f.eks. Volvo, men se på sikkerhedsudstyret i alle gamle biler og dermed f.eks. inkludere en gammel Trabant.

Målrettede helbredsundersøgelser

For mig er der to ting, som er meget vigtige:

For det første er det vigtigt, at denne relevante debat ikke får praktiserende læger til at tøve med at tilbyde patienter med høj risiko for diabetes og høj risiko for hjerte-kar-sygdom en helbredsundersøgelse og efterfølgende intensiv behandling.

For det andet er det vigtigt, at vi arbejder videre med at finde ud af, hvordan vi optimerer tilbuddet om helbredsundersøgelser og -samtaler, blandt andet ved at finde ud af, hvordan vi bedst muligt når de personer, som har mest glæde af tilbuddet, og hvordan vi så efterfølgende hjælper dem. Vi skal minimere den sociale ulighed. Det er blandt andet det, der i øjeblikket arbejdes med i projektet Tjek dit Helbred i Randers Kommune.

Endelig er det vigtigt, at helbredsundersøgelser og -samtaler ikke skal stå alene. Der er et stort behov for, at vi gør det sunde valg lettere ved at gøre det mere attraktivt at bevæge sig, spise sundt og undlade at ryge. Sådanne tiltag kan politikere hjælpe med til at fremme. Det kaldes strukturel forebyggelse.

Der er et stort potentiale i at tilbyde helbredsundersøgelser og -samtaler. Vi skal passe på, at vi ikke smider barnet ud med badevandet.