Helhedsbillede og salamisering

I midten af 1980'erne var disputatsens sammenfattende redegørelse så attraktiv, at amerikanske videnskabelige tidsskrifter udgav hele produktet. Baggrunden for interessen var, at den sammenfattende redegørelse særdeles grundigt beskrev det omhandlede forskningsområdes stade før og efter forskningsarbejdets gennemførelse, og at redegørelsen indbefattede en detaljeret beskrivelse af de metoder, man havde overvejet, og de man så havde brugt.

Selv om der fortsat findes disputatser, er den dominerende akademiske afhandling nu ph.d.-afhandlingen. Ideelt set indeholder den, i den målestok den nu én gang har, de samme elementer som den sammenfattende redegørelse fra disputatsen havde. Den kunne derfor være værdifuld for forskersamfundet som state of the art inden for et givent område med en detaljeret beskrivelse og en grundig diskussion af, hvilke metoder man bør anvende til at belyse det felt, der er omhandlet i afhandlingen.

Originalartikler er i dag underkastet ret så rigide begrænsninger med hensyn til antal ord, illustrationer, referencer o.l., og derfor er der en tendens til, at de dybere overvejelser med hensyn til metodevalg, resultaternes kompleksitet og den deraf følgende diskussion bliver skarpskåret, og - som det kendes fra journalistikken - »vinklet«. Denne begrænsning kan komme til at resultere i, at læserens overblik over en serie eksperimenter publiceret i en serie artikler kan gå tabt. Og hvis der ikke nøje er gjort rede for, at man ganske vist står over for en veldefineret artikel, men at den alligevel skal ses i en større sammenhæng, så kan både ens egen, men i særdeleshed også læserens (tolkerens), vurdering af arbejdet lide derunder. Det er der nogen, eksempelvis Karl Obrant fra Sverige, der har betegnet som salamisering.

Det kan godt være at den enkelte »skive« giver værdifuld information, men i mange sammenhænge kan det give yderligere udbytte, hvis læseren ikke kun ser skiver, men også hele »pølsen«. Det kan måske være det, der får det hele til at gå op i en højere enhed.

Institutionerne er i dag subskribenter på Open Access. Og de har alle et repositorium, et biblioteksværktøj, hvor man på institutionsbasis kan få indsigt i, hvad institutionens forskere har præsteret. Med de rette søgeord og med afhandlingerne på nettet kan man tilbyde den omgivende verden en service, som den kan have stor glæde af. Og det kan samtidig medføre, at de manuskripter, der måtte hænge efter en forsvaret ph.d.-afhandling, alligevel kommer til gavn og nytte.