Helicobacter pylori-resistens

I Jalal Alimoradi et al's oversigtsartikel [1] vedrørende aspekter af Helicobacter pylori-resistens (Helicobacter pyloris-resistens over for antibioltika) er der adskillige passager, der ikke bør stå uimodsagte.

Det anføres bl.a., at hos voksne, der er mellem 15 og 60 år og ikke har alarmsymptomer, kan alle metoder til diagnostik benyttes. Imidlertid er de serologiske metoders specificitet så lav, at testen i halvdelen af tilfældene vil være falsk positiv, og med den faldende prævalens af Helicobacter drejer det sig formentlig om endnu flere. Desuden er det ikke klart, hvordan alarmsymptomerne kommer ind i billedet.

Artiklen omhandler fortrinsvis udenlandske forhold, der ikke nødvendigvis er gældende i Danmark. Det danske studie fra 2006 (ref. 7, ikke 5) nævnes dog, men det nævnes ikke, at konklusionen her var, at resistensmønstret ikke gav grund til bekymring, og at resistensen over for claritromycin faktisk var faldende.

Det anføres endvidere, at sammenligninger mellem terapi baseret på resistensmønster og empirisk terapi (i overensstemmelse med god mikrobiologisk tradition) falder ud til førstnævntes fordel. Hertil må bemærkes, at forskellen var lille, og at de empiriske behandlinger i fem ud af seks tilfælde indeholdt metronidazol, og at det mest effektive faktisk var empirisk behandling med ranitidinbismuthcitrat. Empirisk behandling med claritromycin, amoxicillin og protonpumpehæmmere må, indtil andet er bevist i sammenlignende studier, stadig være førstevalg.

1. Alimoradi J, Rasmussen L, Andersen LP. Helicobacter pylori-resistens. Ugeskr Læger 2010;172:1516-21.

> Svar:

♠ Reservelæge Jalal Alimoradi, Neurokirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital. E-mail: Dalaho112@hotmail.com. Ph.d.-studerende Lone Rasmussen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet. Overlæge Leif Percival Andersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet

Sensitiviteten og specificiteten af serologiske test afhænger af, hvilken metode og hvilket produkt der anvendes. Nogle af disse metoder og produkter har en høj sensitivitet og specificitet, og serologiske test er medtaget i de seneste europæiske rekommandationer [1]. Serologisk test er især velegnet hos en gruppe patienter [1].

De data, der ligger til grund for det danske studie fra 2006, er snart ti år gamle. Forholdene kan derfor være meget anderledes i dag. Vi har inden for de sidste par år indsamlet Helicobacter pylori-stammer, og i et materiale, hvor klinikerne angiver, at patienterne ikke er behandlet tidligere, fandt vi mere end 50% claritromycin- og tilsvarende metronidazolresistente stammer. Disse data vil blive publiceret, så snart de er færdigbehandlet.

Til trods for manglende logik er den empiriske behandling, der anbefales, fortsat claritromycin, amoxicillin og protonpumpehæmmere. Amoxicillin har størst effekt ved neutralt eller let surt pH, mens claritomycin har størst effekt ved basisk pH. Det egentlige problem i forhold til de europæiske rekommandationer er måske snarere, om patienterne bliver henvist til endoskopi allerede efter andet behandlingssvigt [1].