Helliger målet midlet?

Jeg synes, at AstraZeneca har fat i noget rigtigt! Det er klart, at lægens person og den måde, han doserer sig selv som lægemiddel, i allerhøjeste grad har indflydelse på, om patienterne tager den medicin, han ordinerer. Derfor er det vel en genial ide, at lægemiddelkonsulenter i forbindelse med lancering af et kolesterolnedsættende middel, giver lægerne »Lægen som lægemiddel« som gave! [Se anmeldelse af »Lægen som lægemiddel« i Ugeskr Læger 2006;168(42):3653, red.].

Titlen »Lægen som lægemiddel« har bogen fået, fordi det henfører til det, Michael Balint gjorde de praktiserende læger opmærksom på, da han lavede supervisionsgrupper i England allerede i 1950'erne, nemlig læge-patient-forholdet. I dette forhold er det vigtigt, at lægen er bevidst om sin egen rolle og betydning og må lære at dosere sig i rette mængde. Det havde man ikke tidligere været opmærksom på, og det var lige så betydningsfuldt som den medicin, lægen ordinerer. Det er siden evidensbaseret. Alligevel er det tankevækkende, hvor svært det er at vægte de psykologiske elementer i alt lægearbejde; der er stadig en overvægt af interesse for biomedicinen. Så mon AstraZenecas ærinde er at gøre opmærksom på dette forhold?

Nu ved jeg godt, at forlag har rettighederne over de bøger, vi som forfattere gerne vil have udgivet. Og en af rettighederne har vel i dette tilfælde så været at sælge en mængde af »Lægen som lægemiddel« til et gavefirma, som sælger (?) den videre til et medicinalfirma. Men er det ikke også i et forlags interesse at varetage forfatternes interesse? Jeg er medforfatter til bogen og tilkender mig at høre til gruppen læger uden sponsor. Jeg mener også, at vores forening, Lægeforeningen, er blevet mere tilbageholdende med sponsorater fra medicinalindustrien. Så ikke desto mindre undrer det mig meget, at der i Nordjylland kører medicinalkonsulenter rundt og deler »Lægen som lægemiddel« ud til de læger, som gerne vil have besøg af dem for at tale om kolesterolnedsættende medicin.