Skip to main content

Hertoft P.: Undren og befrielse. Erindringer

Redaktion: Merete Nordentoft København: Hans Reitzels Forlag, 2001. 460 sider. Pris: 350 kr.ISBN 87-412-2564-3 Christian Graugaard

2. nov. 2005
2 min.

(Fig. 1 )

Blandt danske læger behøver Preben Hertoft næppe videre introduktion: Siden Kirsten Aukens tidlige død har han på fornem vis tegnet konturen af den hjemlige sexologi og gennem årtier været en allestedsnærværende ildsjæl i institutionaliseringen af sit fag, ikke mindst ved oprettelsen af Rigshospitalets Sexologiske Klinik i 1986. Hertoft er samtidig kendt (og anerkendt) som lidt af en hybridperson og har med misundelsesværdig selvfølgelighed formået at favne lægefagets yderpoler - dels i rollen som fordomsfri og medievant terapeut, dels ved sin brogede fag- og folkelige produktion. Der er således al mulig grund til at nære høje forventninger til den nu afgåede professors erindringer. Forventninger, som i det store og hele må siges at blive indfriet.

Hertoft opdeler forsøgsvis sit stof i »personligt« og »fagligt«, skønt det er iøjnespringende, at de to lever i lykkelig symbiose - at den ene kun giver mening set i lyset af den anden. I første del (der slutter omkring disputatsforsvaret i 1968) møder man en ung og søgende Hertoft, mens anden del anlægger et kalejdoskopisk fugleperspektiv på sexologiens mange ansigter: fra Fanny Miranda, Thorkil Vanggaard og Ellen Siersted til Paul Gebhard, Hans Giese og John Money - alle portrætteret lydhørt og solidarisk, men også med sylespidse idiosynkrasier, som gør teksten til andet og mere end opremsede uddrag af Den blå bog. Dette er verden betragtet gennem Hertofts personlige optik, et stykke sexologisk nutidshistorie, som næppe ville kunne fortælles af andre end netop ham. Bogen er velskrevet, informativ og hjertevarm - men bestemt ikke uden indbyggede modsætninger, ambivalens og kompleksitet. Den rummer i tilgift et unikt billedmateriale - bl.a. det kostelige fotografi af en meget ung og vandkæmmet kandidat på visit i haven hos svigerfar Henry Heerup. Hertofts erindringer trækker læseværdige spor gennem en lang og produktiv psykiaterkarriere, en tilværelse bygget smukt på verdensbegær og ildhu. Med undren og befrielser undervejs.