Hjælp til hensigtsmæssig brug af lægemidler hos den ældre patient

Medicingennemgang er altid en vigtig del af behandlingen, særligt hos den ældre patient. Uhensigtsmæssig medicinering øger risikoen for nedsat komplians, alvorlige medicinbivirkninger, indlæggelser og genindlæggelser, som alle potentielt kan undgås. Uhensigtsmæssig medicinering er årsag til 0,5-18,9% af indlæggelser [1]. Nationale behandlingsvejledninger tager ikke altid højde for den kompleksitet, manglende evidens og skrøbelighed, som gør sig gældende blandt ældre patienter. Regelmæssig systematisk medicingennemgang er effektiv, men anses ofte for at være tidskrævende, fagligt udfordrende, at høre til hos andre specialister eller sektorer eller at være noget, der kan gøres senere – eller burde være gjort tidligere [2]. Medicingennemgang bør efter vores mening gøres regelmæssigt og på vid indikation, når det giver mening for patienten, når patientens situation eller kropslige ressourcer ændrer sig, og/eller når den behandlende læge finder indikation.

Støtteredskaber til medicingennemgang

Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) under Sundhedsstyrelsen har udarbejdet flere støtteredskaber til medicingennemgang, herunder Seponeringslisten [3], som revideres årligt, samt listen over antikolinerge lægemidler og øvrige redskaber til medicingennemgang. Disse meget anvendelige redskaber udpeger bl.a. nogle af de mest bivirkningstunge præparater, som bør have særlig opmærksomhed, når de ses på patientens medicinliste. IRF peger med Seponeringslistens tommelfingerregler på, at patienten så vidt muligt bør involveres i såvel opstart som ophør af en behandling, og ændringer bør ske i lyset af det, der er vigtigt for patienten, grad af skrøbelighed, f.eks. vurderet ved Clinical Frailty Scale [4], og det samlede sygdomsbillede i forening. Al behandlingsopstart bør ledsages af overvejelser om aktuelle behandlingsmål, behandlingsvarighed, aftrapning og seponering og om muligt forudgås og suppleres af nonfarmakologiske tiltag. Alligevel kan der ofte være behov for en mere diagnosespecifik tilgang til patientens medicinliste. Et sådant overblik er vanskeligt at opnå selv for klinikere med mange års erfaring med medicingennemgang.

Heldigvis findes overblikket allerede i form af »Screening Tool of Older People's Prescriptions/Screening Tool to Alert doctors to Right Treatment« (STOPP/START), som er et sæt kriterier, som kan støtte læger i en bedre medicingennemgang hos geriatriske patienter [5]. STOPP/START Version 3 udkom i 2023, er udvidet til 190 kriterier og findes nu på dansk i en nyoversat udgave tilpasset danske forhold. Dansk Selskab for Geriatri støtter oversættelsen og har publiceret både den originale og den danske udgave. Der ligger systematisk litteraturgennemgang, Delfi-runder, konsensus og ekspertvalidering bag udarbejdelsen af den endelige liste. STOPP/START er opbygget i sektioner efter organsystemer og kan også anvendes som opslagsværk. Formålet med STOPP/START er at identificere potentielt uhensigtsmæssige lægemidler, som bør seponeres (STOPP), og lægemidler, som kan være hensigtsmæssige at opstarte (START).

Listerne skal ses som en støtte til kliniske beslutninger i forbindelse med medicingennemgang hos ældre. Kriterierne beskriver potentielt uhensigtsmæssig medicinering, men der kan være situationer, hvor det enkelte lægemiddel er velindiceret, selv om det optræder på STOPP-listen. Tilsvarende kan der være situationer, hvor et lægemiddel ikke bør opstartes, selv om det optræder på START-listen. STOPP/START-listen erstatter ikke nationale behandlingsvejledninger, som forsat er bedste kliniske praksis.

Det er vores håb, at den nyoversatte udgave vil blive anvendt af alle specialer, som kommer i kontakt med den ældre patient – og budskabet er klart: Vi står som geriatere altid klar til at rådgive ved komplekse medicinlister hos en skrøbelig patient, og vi hilser nye, let anvendelige metoder til medicingennemgang i specifikke kliniske situationer velkomne.