Hjælpen er nær(hospitaler)

»Vi venter en demografisk tsunami«, sagde professor Michael Borre på LVS’ årsmøde i april. »Og hvad gør vi? Vi bygger vikingeborge«. Ledsaget af et luftfoto af en stribe supersygehuse, der godt nok havde en umiskendelig lighed med noget middelalderligt, når man lige fik præsenteret dem på den måde. Han er ikke alene om at spekulere over, hvorvidt vi har fremtidssikret organiseringen af vores sundhedssystem. Alle vegne tales der bekymret om den ændrede befolkningssammensætning, om flere ældre, flere med kroniske sygdomme, om de øgede forventninger til sundhedsvæsnet. Samtidig har vi i årevis arbejdet med at øge kvaliteten af udredning og behandling via specialisering og centralisering. Bare for at konstatere, at det har været på bekostning af andre elementer af kvalitet, elementer som kontinuitet, sammenhæng og nærhed.

Men fat mod, der er lys forude. Nu er det nemlig politisk besluttet, at vi skal prøve at få styr på situationen ved at introducere en helt ny og spændende spiller på banen: nærhospitalet. Åbenbart ikke kun de 20 af slagsen, der var lagt op til i det oprindelige udspil, men op til hele 25. Dog uden at beløbsrammen i den anledning synes at være hævet (4 mia. kr. ifølge faktaark fra Sundhedsministeriet, til bygninger, materiel og it-investeringer). Processen skal helst klares i et rask tempo. Nærhospitalspuljen forventes opslået til ansøgning i anden halvdel af 2022, og inden da skal Sundhedsstyrelsen lige færdiggøre det faglige oplæg til nærhospitalerne. Eller hvad man nu skal kalde dem, for navnet kan godt snyde en lille smule, hvis man forbinder det med et sted, hvor man kan blive indlagt eller akut behandlet. Sygehusfunktionerne i nærhospitalerne vil nemlig udelukkende være ambulante og vil være kombineret med kommunale sundhedstilbud og eventuelt praksisfunktioner.

Vi kender godt de udfordringer, som sundhedsvæsenet har, og dem, der forventes at komme. Det kom bare lidt bag på os, at løsningen (eller en af dem) var nærhospitaler. Måske ville det ikke have skadet den kreative proces at være blevet i overvejelsesfasen en anelse længere?

Men nærhospitalerne ser ud til at blive en realitet. Der bliver nu en opgave for patienterne med at jonglere med et sundhedstilbud mere og for sundhedsfaglige med at dele sig mellem akutsygehuse og nærhospitaler. For det må nok forventes, at det bliver de samme mennesker, der skal klare opgaverne.

Det bedste, vi kan gøre, er at samle kræfterne og gøre vores bedste for at bidrage til at kvalificere Sundhedsstyrelsens faglige oplæg ved at pege på de mest relevante funktioner og målgrupper. Så faglige selskaber: Gå gerne i tænkeboks. Lægevidenskabelige Selskabers repræsentanter i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vil nemlig i den kommende tid indhente jeres synspunkter og overvejelser.