Skip to main content

Hjemmetestning for klamydia - hvad skal man tro?

Alment praktiserende læge Niels J. Borrild. Overlæge Jørgen Steen Andersen. E-mail: d244422@dadlnet.dk. c/o Almen praksis, Skovlunde
16. okt. 2006
02 min

Klamydia hos unge er som bekendt et stort problem, og en grundig MTV-rapport fra Sundhedsstyrelsen anbefalede for få år siden, at der blev indført en screening af alle unge baseret på, at de unge selv tog en prøve, der blev sendt ind til central undersøgelse [1]. Ved positiv test skulle behandling og smitteopsporing ske via egen læge. Imidlertid er der os bekendt ikke søsat nogen officiel screeningskampagne, som følger op på anbefalingen.

Derimod er der nu markedsført en »hjemmetest« for klamydia, som i princippet fungerer som en graviditetstest. Dvs. at der er svar med det samme - uden involvering af læger eller anden fagkundskab. Men hvordan skal man som praktiserende læge forholde sig, hvis en patient præsenterer sig med et ønske om antibiotisk behandling på baggrund af en positiv hjemmetest? Og hvordan med smitteopsporingen?

For at få svar på disse spørgsmål havde vi overvejet at gennemføre en afprøvning, hvor hjemmetesten blev sammenholdt med en »regelret« laboratorietest. Ideen var, at testen skulle tages af de unge selv, så det blev en realistisk afprøvning, og en foreløbig henvendelse til det markedsførende firma blev positivt modtaget. Vi har tidligere gennemført en multipraksis-afprøvning af ADT-kits til diagnostik af halsbetændelse i almen praksis, og resultatet dengang var, at to ud af tre afprøvede kits havde en god specificitet og en acceptabel sensitivitet - og var nemme at arbejde med [2].

Men i Rationel Farmakoterapi nr 5, maj 2006 afskrives det markedsførte princip for »hjemmetest« af klamydia som obsolet. Der fremføres dog ingen argumentation, og en henvendelse til IRF for at få en uddybning af synspunktet har ikke båret frugt. En søgning på nettet viser, at baggrunden for denne vurdering kunne være en norsk afprøvning gennemført af professor Harald Moi, Oslo. Men går man videre og ser hans egen vurdering af sin undersøgelse i Tidsskrift for den Norske Lægeforening, oplyser han, at datomærkningen af det anvendte testmateriale var udløbet, og han taler om at lave en ny afprøvning [3].

Så hvad skal man tro? Er den offentligt markedsførte klamydia-hjemmetest en gevinst for, eller en trussel mod folkesundheden? Vil det være relevant at søge at gennemføre en dansk multipraksis-afprøvning af hjemmetesten, eller vil det være spild af patienternes og kollegernes tid og møje? Og hvordan går det med gennemførelsen af en centralstyret screening for klamydia?

Referencer

  1. Østergaard L, Andersen B, Møller JK et al. Screening for klamydia med hjemmetest - en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Puljeporjekter 2002; 2 (4).
  2. Andersen JS, Borrild NJ, Hoffmann S. Diagnostik af halsbetændelse. En multipraksisundersøgelse af tre antigendetektionssæt til påvisning af gruppe A-streptokokker i svælgpodninger. Ugeskr Læger 1994;156:6869-72.
  3. http://www.tidsskriftet.no/pls/lts/pa_lt.visNyhet?vp_id=11102
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen