Hjernen som syndebuk

Er psykiske lidelser hjernesygdomme, og har vi specifikke midler mod dem?

Valenstein , som er professor emeritus i psykologi og neurovidenskab ved Michigan University, fortæller historien om, hvordan hjerneforskningen i løbet af de sidste 20-30 år gjorde en række vigtige opdagelser om psykofarmaka, receptorer og transmitterstoffer. Han skriver nøgternt og trækker på de bedste kilder. Men hvad er hans ærinde ud over denne information? Valenstein vil advare mod den simplificerede debat, som breder sig både inden for psykiatrien og i offentligheden. Patienterne sendes hjem fra speciallægen med besked om, at »deres psykiske lidelse er en hjernesygdom« og at de »har en ubalance i hjernen«. Når de tager deres psykofarmaka er det »som at tage insulin mod sukkersyge«. Valenstein påviser i detaljer, at vores viden om, hvordan og i hvor høj grad hjernens tilstand og dermed også psykofarmaka faktisk påvirker psyken og dens lidelser, er meget ringe. Omvendt lader psykens påvirkning af hjernen sig i mange tilfælde ikke beskrive, og den er sandsynligvis ganske stor. Uanset om man bryder sig om sådanne meget konkrete forestillinger om gensidig påvirkning mellem hjerne og psyke, må det erkendes, at denne tankegang er vidt udbredt. Det gælder også i den officielle danske psykiatri, hvor man ofte hører sloganet »psykiske sygdomme er hjernesygdomme« gentaget. Grundlaget for den slags udtalelser er mere end tyndt.

Valenstein vil også advare mod samspillet mellem de industrielle og økonomiske interesser og de kliniske fag. Den officielle psykiatri er - også her i landet - kommet i nærkontakt med industrien, og den spiller videre op til en medieverden, som har sine egne interesser. Nu kunne det jo alt sammen være udmærket, idet økonomiske incitamenter selvsagt er godt for faget. Men påvirkningen er betydelig og ukontrollabel. Der refereres i den forbindelse til nogle domfældelser af medicinalfirmaer for ufine metoder. Over for dette står alternativerne til de biologiske ræsonnementer, dvs. udforskningen af de psykologiske og de sociale aspekter af de psykiske lidelser og deres behandling, svagt. Valenstein skriver både for institutionspsykiatere og for praktiserende læger. Han skriver ualmindelig godt og har en fremragende evne til at gøre stoffet tilgængeligt og interessant. Bogen må anbefales til alle, der har interesse for denne vigtige side af det lægelige arbejde.