Hjertescreening af eliteatleter

Interessekonflikter: Ingen

I forbindelse med debatten omkring »Hjertescreening af eliteatleter« publiceret i Ugeskriftet (2010;172:3339-42) beskriver forfatterne Andersen, Madsen og Hansen i et svar (2011;173:218-20) til kommentaren af Boesgaard, Bundgaard, Hassager (2011;173:218) en virkelighed, som også anføres af Rasmussen i et tilsvarende debatindlæg (2011;173:220-21). Det beskrives at »virkeligheden er nemlig, at hjertescreening er en forudsætning for, at danske eliteatleter kan deltage i en række internationale konkurrencer«. Der er fremhævet fodbold ved superligaen, UEFA-cup og FCK´s deltagelse i Champions League samt danske cykelrytteres deltagelse i Tour de France som eksempel på idrætsgrene, hvor hjertescreeninger har været nødvendige for danske eliteatleters deltagelse i konkurrence.

Mine kommentarer hertil er, at netop de to idrætsgrene repræsenterer en betydelig kontrast til den øvrige idrætsverden. For det første er der betydelige økonomiske interesser forbundet ved de fremhævede konkurrencer, og desuden kan der være nogle forsikringsmæssige klausuler i de professionelles kontrakter. Dansk Cardiologisk Selskab har anført, at der ikke er belæg for nytteværdien i en dansk elitepopulation, og det er således også grunden til, at der ikke i Dansk Forening for Rosport samt i Danmarks største roklub - Danske Studenters Roklub - i øvrigt er indført obligatoriske hjertescreeninger. Vi er bekendt med, at obligatoriske hjertescreeninger af eliteatleter kan forekomme i andre lande, og emnet blev da også diskuteret ved det seneste trænerseminar afholdt af det internationale roforbund FISA.

Beslutningen var dog klar: FISA kan ikke anbefale obligatoriske hjertescreeninger. Det skal understreges, at roning som idrætsgren i olympisk sammenhæng har en lang tradition, og dansk roning repræsenterer i høj grad eliteatleter med olympiske medaljer i 1996, 2000, 2004 og 2008.