Skip to main content

Hobo-edderkoppebid i Danmark?

ª Lektor Nikolaj Scharff, Entomologisk Afdeling, Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, E-mail: nscharff@snm.ku.dk

7. dec. 2007
3 min.

Det var med stor forundring og ærgrelse, at jeg læste artiklen»Akut hudnekrose - en mulig følge af hobo-edderkoppebid?« i Ugeskrift for Læger (2007;169:3678-9). Forundring fordi forfatterne forbinder fundet af hobo-edderkoppen Tegenaria agrestis på øen Peberholm med en hudnekrose hos en patient i Helsingør, og ærgrelse fordi udokumenterede scenarier som disse er med til at puste til folks ængstelse for edderkopper.

Forfatternes viden om hobo-edderkoppen stammer fra en tvivlsom og forældet hjemmeside, som blandt fagfolk anses for dubiøs, idet forfatteren til hjemmesiden også er forfatter til de toksikologiske studier [1, 2], som er grundlaget for sammenkædningen mellem hudnekroser og hobo-edderkoppens bid. De oprindelige forsøg blev udført på kaniner, men resultaterne har ikke kunnet bekræftes af efterfølgende kontrolforsøg, og hos mennesker er der endnu ingen dokumenterede tilfælde af hudnekroser, der med sikkerhed kan relateres til en korrekt bestemt hobo-edderkop.

Ofte skyldes sammenkædningen mellem edderkopper og hudnekroser fejldiagnoser, der bygger på udokumenterede scenarier som det, der beskrives i Ugeskrift for Læger [3]. Hudnekroser kan opstå af mange andre årsager, herunder bid af flåter samt stik og bid af forskellige insekter. I toksikologiske studier [4] har man i øvrigt påvist, at hobo-edderkopper i Nordamerika og Europa har identisk gift, men giftproblemer med arten er ukendt i Europa.

Der er derfor rejst tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden er to forskellige arter. Hobo-edderkoppen tilhører edderkoppeslægten Tegenaria, som også rummer de almindelige langbenede hjemlige husedderkopper, og slægten rummer mange arter, der er svære at adskille fra hinanden. Et ph.d.-projekt i Svejts er nu igangsat for at sammenligne populationerne både morfologisk og molekylært.

Endvidere har man på »Giftcentralen« på Oregon Health & Science University i USA for nylig igangsat et projekt, hvori man skal forsøge at af- eller bekræfte hobo-edderkoppens farlighed. Det gør man ved at opfordre folk, der er blevet bidt af en edderkop, til at medbringe eller fremsende »synderen« til giftcentralen. Her vil en edderkoppeekspert så kunne identificere edderkoppen korrekt, og derved håber man at frembringe bedre dokumentation. At den danske hobo-edderkop ikke er aggressiv, fremgår tydeligt af de indslag, der har været i vist dansk og svensk tv, hvor finderen lader edderkoppen løbe rundt på hænderne. I Danmark er hobo-edderkoppen fundet fire forskellige steder, alle udendørs [5].


Referencer

  1. Vest DK. Envenomation by Tegenaria agrestis (Walckenaer) spiders in rabbits. Toxicon 1987;25:221-4.
  2. Vest DK. Necrotic arachnidism in the northwest United States and its probable relationship to Tegenaria agrestis (Walckenaer) spiders. Toxicon 1987;25:175-84.
  3. Bennett RG, Vetter RS. An approach to spider bites: erroneous attribution of dermonecrotic lesions to brown recluse and hobo spider bites in Canada. Canadian Fam Physician 2004;50:1098-101.
  4. Binford JG. An analysis of geographic and intersexual chemical variation in venoms of the spider Tegenaria agrestis (Agelenidae). Toxicon 2001;39:955-68.
  5. Scharff N, Gudik-Sørensen O. Katalog over Danmarks edderkopper (Araneae). Entomologiske Meddelelser 2006;74:3-71.