Hospitalernes blinde belægning

I planlægningen af sengepladser på de danske hospitaler bør man i højere grad anvende serviceniveau som et omdrejningspunkt i beslutningsprocessen frem for en tilgang, som alene ser på andelen af belagte sengepladser. Betragter man udelukkende den procentvise belægning af et sengeafsnit, kan man nemlig ikke se, hvad patienternes chance er for at få en seng ved ankomsten, eller hvor lang tid de evt. bliver nødt til at vente på at få en seng. Dette skyldes, at usikkerhed og diversitet i patienternes behov skaber vidt forskellige betingelser for de enkelte sengeafsnit. Alligevel er de belagte sengepladser ofte et tema i både planlægningen og rapporteringen i den danske sundhedssektor.

Snæver tilgang

Denne snævre tilgang er ikke engang begrænset til Danmark, som flere udenlandske studier viser [1-3]. Hospitalsledelser verden over betragter nemlig en gennemsnitlig belægningsprocent, ofte på 85, som det optimale niveau for, hvor mange senge, der bør være udnyttet på et sengeafsnit. Et britisk studie af N.C. Proudlove [2] undersøgte for nylig konsekvenserne af denne tilgang, og hvordan andelen af »afviste« patienter kan variere voldsomt mellem afsnit, som alle forsøger at udnytte den samme andel senge. F.eks. beretter Proudlove om et hollandsk hospital [3], hvor det hjerteintensive afsnit vil afvise tre fjerdedele af deres nyankomne patienter, hvilket er tre gange så mange patienter som på det intern-medicinske afsnit, hvis begge afsnit forsøger at ramme 85% belægning. Dette spring på omtrent 50 procentpoint skyldes både variation i behovet, og at ratioen mellem daglige nye ankomster og indlæggelsestiden skaber forskellige behov for senge på de to afsnit. Det hjerteintensive afsnit kan nå 85% belægning med meget færre senge end det store medicinske afsnit, men pga. variationen i behovet for senge, vil det lille afsnit oftere blive fyldt op.

I 2008 udgav Danske Regioner en rapport, som redegør for de kapacitetsanalyser, der blev brugt til at planlægge ny- og ombyggeri af sygehusstrukturen i Danmark [4]. Her beskrives det, at Region Hovedstaden udvikler en model ud fra »en belægning på 85% af de normerede senge«, og yderligere at man på de fleste dage af året foreslår en udnyttelse, som rammer 100% af de allokerede sengepladser.

Den samme tilgang finder vi i et prospekt fra Region Midtjylland [5], som omhandler Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus, hvor man igen regner med overordnede belægningsgrader, f.eks. 85% på såkaldte ordinære senge. I bilagene ser vi ovenikøbet, hvordan man i 2018 regner med 85% belægning på både DNU, Randers, Horsens og Viborg Regionshospital over hele somatikken, og som vi ved fra Proudloves studie, kan dette have vidt forskellige konsekvenser for de enkelte sengeafsnit.

Helhedsorienteret tilgang

Dette bringer os videre til den indsigt, at den danske sundhedssektor muligvis kun i meget begrænset omfang anvender en helhedsorienteret tilgang til at estimere den nødvendige kapacitet for nogle af de mest centrale ressourcer.

Belægningsgraden siger noget om, hvor meget en given ressource bliver udnyttet, og hvis målet er at udnytte hospitalets sengepladser så meget som muligt, så vil man kunne sætte sin lid til den. Hvis formålet derimod er at anvende sengepladserne til at pleje og behandle hospitalets patienter, men hospitalet af naturlige årsager er underlagt budgetmæssige begrænsninger, så skal service- og belægningsgrad indgå i et samspil med hinanden.

Spørgsmålet er så, hvordan vi får indarbejdet en mere serviceorienteret tilgang til dimensioneringen af danske hospitaler. Dette kræver først og fremmest en politisk beslutning om, hvad man vil betegne som »god behandling«. Det næste skridt vil være at gøre beslutningsprocesserne transparente ved åbent at melde ud, hvilke servicemål man planlægger med, om de er overholdt, og hvad den forventede effekt er for patienterne – f.eks. i form af andelen af afvisninger. Med denne transparente og helhedsorienterede tilgang vil dimensioneringen af både nye og nuværende hospitaler forhåbentlig drive i retning af en mere afbalanceret størrelse.