Skip to main content

Producere: Mikkel stolt & Jeppe Raasthøj

Fotograf: Eric Witzgall

Klipper: Anne Østerud

Komponist: Klaus Risager

Filmen vises i København på følgende datoer:

Den 23.-29. november 2007: København, Vester Vov vov kl.18.15

Den 2. december: Cinemateket kl. 15-17.00 med efterfølgende debat. Billetter kan bestilles på tlf. 33 74 34 12

»Hospitalsbørn« er en dansk dokumentarfilm om fire voksne danskeres oplevelse af at have været indlagt på et hospital som barn. Filmen er instrueret af Lars Bo Kimergaard, som selv som barn oplevede at tilbringe lange perioder på hospital.

Man møder fire voksne danskere, som hver fortæller om deres oplevelser som barn indlagt på hospital. De tre af personerne er aldersvarende, og i deres fortællinger får man indtryk af et hospitalsvæsen med autoritet og manglende forståelse for et sygt barns behov. Der skildres en indlæggelse hvor en af de medvirkende aldrig fik besøg af sin familie på hospitalet, og at samme barn ikke vidste, hvad der skulle foregå under indlæggelsen. Fælles for erindringerne er, at børnene var meget overladt til sig og blev betragtet som selvstændige voksne trods deres unge alder. Den yngste af de medvirkende skildrer et forløb, hvor hun som indlagt krævede, at hendes mor var hos hende hele tiden. Senere har hun erfaret, at resten af familien led meget under moderens fravær i hjemmet. Man får ikke indtryk af, at hun har haft dårlige oplevelser med læger, sygeplejersker eller andet personale.

Filmen sætter tanker i gang hos seeren om egne oplevelser med hospitalsvæsenet. Tanker om, hvordan det må være som barn at være indlagt på hospital, og hvor vigtigt, det er, at børn - såfremt deres sygdom tillader det - kan grine og lege sig igennem en indlæggelse sammen med andre børn. At børn ikke alene får oplevelsen af at være placeret et sted kun med voksne mennesker, som de ikke forstår.

Som behandler kan det bekymre at høre om de medvirkendes hospitalserindringer. Der er dog god grund til at håbe og tro på, at forholdene i dag er bedre end dengang, idet der er megen opmærksomhed på at tale barnets sprog i dag og at lege med børnene i det omfang, det er børnene muligt.

Filmen er bestemt værd at se både som lægmand, patient og som professionel inden for hospitalsvæsenet. Den giver en forståelse for, hvor vigtigt det er at tale- og lytte til det syge barn og at forstå dets tanker og behov i den pågældende hospitalssituation.