Husk der er tilskud til rygestop medicin

Interessekonflikter: ingen

I en leder understreger Charlotta H. Pisinger, at rygeepidemien på ingen måde er overstået [1]. Tobaksforbruget synes kun at være faldet 20% i de seneste fire årtier, og de fleste sundhedseksperter og økonomer mener fortsat, at forebyggelse af tobaksrygning er det vigtigste og den mest omkostningseffektive måde at opnå bedre folkesundhed. Pisinger appellerer til en intensiveret indsats for at begrænse forbruget af tobak og for at give hjælp til rygestop, men er overraskende ordknap og uklar om tilskud til rygestopmedicin.

I den forbindelse finder jeg det relevant at stille fem spørgsmål.

Får rygestop medicin flere til at ophøre med at ryge?

Ja, rygestopraten øges 2-3 gange ved samtidig anvendelse af medicin sammen med rådgivning [2], og heldigvis ønsker mere end 50% af rygerne at stoppe igen. Desværre var det ifølge rygevaneundersøgelsen 2010 kun hver tredje person, der anvendte rygestopmedicin ved seneste forsøg på rygestop [3].

Vil flere anvende rygestopmedicin og dermed forbedre rygestopraten, hvis der er tilskud?

Ja, i hvert fald er der to studier, der støtter denne antagelse [4, 5]. Et randomiseret belgisk studie viste, at rygere, der blev tilbudt tilskud til rygestopmedicin, i dobbelt så stort omfang stoppede med rygning i forhold til rygere uden tilbud om tilskud [4]. I et amerikansk studie sammenlignede man ordninger med hhv. 50% og 100% tilskud til rygestopmedicin og fandt, at omtrent dobbelt så mange ville forsøge rygestop med medicin, hvis der var fuldt tilskud - vel at mærke uden at succesraten faldt [5].

Vil tilskud til rygestopmedicin mindske den sociale ulighed på sundhedsområdet?

Det er velkendt, at sundhed er socialt skævt fordelt, og tobaksrygning er en væsentlig årsag hertil. Man kunne godt forestille sig, at prisen på rygestopmedicin holder især de økonomisk dårligst stillede rygere fra at forsøge rygestop med medicin, men jeg er ikke bekendt med undersøgelser, der har set på dette aspekt.

Er det tabu at anbefale tilskud til rygestopmedicin?

Man kunne godt få det indtryk. Man anerkender, at storrygere har en (nikotin-)afhængighed som er på niveau med heroinmisbrugeres afhængighed, og ingen vil bede heroinmisbrugere om at købe metadon uden tilskud. Tilsvarende får alkoholikere tilskud til antabus.

Så hvorfor »spiller man ikke på alle tangenterne« for at reducere tobaksforbruget ved at indføre tilskud til receptpligtig rygestopmedicin, som man gør i lande som Sverige, Belgien, Australien, England og USA?

1. Pisinger CH. Rygeepidemien er på ingen måde overstået. Ugeskr Læger 2012;174:1795.

2. Tønnesen P. Anvendelse af farmaka til rygeafvænning. Rationel Farmakoterapi 2009; (2). ww.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2009/anvendelse_af_farmaka_til_rygeafvaenning.htm.

3. Rygevaneundersøgelsen 2010. www.lunge.dk/sites/default/files/frekvenstabeller_alle_til_web_0.pdf.

4. Kaper J, Wagena EJ, Willemsen MC et al. A randomized controlled trial to assess the effects of reimbursing the costs of smoking cessation therapy on sustained abstinence. Addiction 2006;101:1656-61.

5. Curry SJ, Grothaus LC, McAfee T et al. Use and cost effectiveness of smoking-cessation service under four insurance plans in a health maintenance organization. N Engl J Med 1998;339:673-9.

> Svar:

Forskningsoverlæge Charlotta H. Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan og Udvikling, Region Hovedstaden. E-mail: charlotta.pisinger@regionh.dk

Interessekonflikter:
Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig her

Tak til Thomas Ringbæk for den gode kommentar. At jeg ikke gik i dybden med rygeafvænning og rygestopmedicin, skyldes kun, at fokus primært lå på tobakskontrol. Ringbæk stiller fem spørgsmål om tilskud til rygestopmedicin og besvarer dem glimrende selv.

Der er nogen evidens på området, men desværre ikke mange randomiserede kontrollerede studier. Studierne viser oftest [1-3], men ikke altid [4], at tilskud øger succesraten. Medicinalindustriens interesse bør haves in mente.

Man må formode, at især de fattige, der normalt vælger en »kold tyrker«, har glæde af tilskuddet. I staten Massachusetts, USA, udleverede man gratis nikotinpræparater til fattige rygere og fandt, at rygeprævalensen blandt dem faldt fra 38% til 28% på blot to år, med et signifikant fald i indlæggelser.

Rygestop er en fantastisk effektiv, kosteffektiv og ekstremt forsømt behandling.

En stærk vilje er essensen i varig røgfrihed, men hvis en ryger er meget nikotinafhængig, er sandsynligheden for rygestop uden støtte meget lille. Støtte kan gives som samtaler eller medicin, men helst i kombination. Rygestopmedicin er ikke en mirakelkur, men der er ingen tvivl om, at den øger rygestopraten hos den moderat/svært nikotinafhængige ryger - såfremt man har fundet den rigtige slags medicin, og den tages korrekt.

Visse grupper rygere er kendt for at have meget høj nikotinafhængighed, f.eks. patienter med KOL og psykisk syge. Disse rygere er desuden ofte sårbare, fattige og resursesvage. De bør have den bedst tænkelige støtte til deres rygestopforsøg. Intensiv rygestopstøtte øger succesraten signifikant. Når man indlægger patienter med KOL i to uger med henblik på rygestop (samtaler, medicin og træning), kan man opnå, at knap halvdelen er røgfri efter et år [5]; altså en 5-10-dobling af succesraten i forhold til, hvis lægen blot bruger få minutter på at opfordre til rygestop. Jeg efterlyser proaktiv intensiv rygestopstøtte, inklusive gratis rygestopmedicin, til svært nikotinafhængige rygere, der er syge af rygning/i høj risiko for tobaksrelateret sygdom.

Alle svært nikotinafhængige rygere bør også, mindst et par gange, have tilskud til rygestopmedicin. Rygestop kan spare dem for lidelse og samfundet for enorme udgifter i fremtiden. Der er tilskud til metadon, statiner, diabetesmedicin ... som også er behandling af »selvforskyldte« sygdomme.

Det er ekstremt kortsigtet politisk tænkning ikke at intensivere rygestopbehandlingen, da den betaler sig mangfoldigt tilbage. Det er blevet beregnet, at selv hvis man gav > 3.000 kroner årligt til rygestop til hver ryger, ville det være kosteffektivt. Vi spilder i sundhedsvæsenet milliarder af kroner på symptombehandling, men griber ikke om nældens rod.

Dog handler det i lige så høj grad om etik. De fleste rygere er oftest allerede som børn blevet afhængige af et stof, som man køber helt lovligt, selvom det forårsager svær helbredsskade. Bør staten ikke tage ansvar?

1. Tinkelman D, Wilson SM, Willett J et al. Offering free NRT through a tobacco quitline: impact on utilisation and quit rates. Tob Control 2007;16(Suppl 1):i42-i46.

2. Twardella D, Brenner H. Effects of practitioner education, practitioner payment and reimbursement of patients` drug costs on smoking cessation in primary care: a cluster randomised trial. Tob Control 2007;1 6:15-21.

3. Zawertailo L, Dragonetti R, Bondy SJ et al. Reach and effectiveness of mailed nicotine replacement therapy for smokers: 6-month outcomes in a naturalistic exploratory study. Tob Control 26. apr 2012 (epub ahead of print).

4. Ferguson J, Docherty G, Bauld L et al. Effect of offering different levels of support and free nicotine replacement therapy via an English national telephone quitline: randomised controlled trial. BMJ 2012;344:e1696.

5. Sundblad BM, Larsson K, Nathell L. High rate of smoking abstinence in COPD patients: Smoking cessation by hospitalization. Nicotine Tob Res 2008;10:883-90.