Der er ligeledes behov for mere viden om den kliniske kvalitet af behandling af kræftpatienter med svær overvægt. Dosering af mange former for kemoterapi udregnes på baggrund af overfladearealet af patientens krops, der beregnes på baggrund af højde og vægt. Studier viser, at dosis ofte reduceres hos patienter med svær overvægt for at undgå overdosering [1]. Et eksempel er »dose-capping«, hvor dosis fastsættes efter et givent maksimalt overfladeareal i stedet for det faktiske, større areal. Dermed risikerer patienter med svær overvægt at blive underbehandlet, uden at vi fuldt ud forstår de potentielle, langsigtede konsekvenser heraf. Behandling med kemoterapi og hormonbehandling kan øge fedtmassen [1], og svær overvægt øger muligvis risikoen for nervepåvirkning – en alvorlig bivirkning til udvalgte kemoterapibehandlinger. Dette kan føre til, at dosis bliver reduceret, eller at behandlingen afbrydes før tid.
Sidst, men ikke mindst, bør dødeligheden og risikoen for tilbagefald blandt kræftpatienter med svær overvægt klarlægges bedre. Komplikationer og en mulig suboptimal behandling påvirker formentlig disse. Svær overvægt, lav socioøkonomisk position og forekomst af multimorbiditet hænger ofte sammen og påvirker risikoen for progression og død.
Vi har muligheden for at generere den nødvendige viden
Anvendelse af de danske registre og biobanker, især de nationale kliniske kræftkvalitetsdatabaser, er et potentielt vigtigt redskab til forskning på området. Det er imidlertid altafgørende, at antropometriske mål dels registreres og dels gøres tilgængelige for forskningsprojekter. Højde og vægt til beregning af BMI samt hofte- og taljeomkreds, der muligvis er et bedre mål for fedtfordeling end BMI [4], bør registreres.
Tilgængelighed og komplethed af data
Det danske netværk Obesity and Cancer Research (ObeCaRe) blev dannet i 2021 for at fremme forskning i samspillet mellem kræft og svær overvægt. I en arbejdsgruppe under ObeCaRe har vi undersøgt tilgængeligheden og kompletheden af antropometriske data i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). To forskere gennemgik uafhængigt af hinanden databasernes onlinetilgængelige variabellister for højde, vægt, BMI, hofte- og taljeomkreds, hofte-talje-ratio samt gyldighedsperioden for disse variable [5].
I ni af de 23 kliniske kræftkvalitetsdatabaser var én eller flere af disse variable registreret for diagnosetidspunktet. Højde og vægt var registreret i otte databaser vedrørende øsofagogastrisk og gynækologisk kræft, kolorektal-, lunge-, prostata- og nyrekræft samt akut leukæmi og myelomatose. I databasen for kroniske myeloproliferative neoplasier var det kun registreret, om patienten havde et BMI over 30 kg/m2 eller ej. I Dansk Gynækologisk Cancer Database var information om vægt under hele kræftforløbet registreret. Hofte- og taljeomkreds var ikke registreret i nogen af databaserne.
Registrering af højde og vægt startede i 2010 i Dansk Akut Leukæmi Database. Frem til 2019 implementeredes registreringen af højde og vægt eller BMI over 30 kg/m2 i de øvrige otte databaser. Databaserne for prostatakræft og nyrekræft stoppede registrering af disse variable i henholdsvis 2017 og 2013.
Højde- og vægtregistreringer fra fem af de otte databaser var tilgængelige for medlemmer af arbejdsgruppen via andre forskningsprojekter. De fem datasæt indeholder alle patienter diagnosticeret med de pågældende kræftformer fra 2001 til 2019 (n = 210.708). Kompletheden for udregnet BMI på diagnosetidspunktet (dvs. andelen af patienter med både højde og vægt registreret i databasen) var 33% for prostatakræft, 63% for lungekræft, 65% for akut leukæmi, 76% for kræft i tyk- og endetarm og 94% for gynækologisk kræft. Der har været betydelige forbedringer i registreringen over tid. I 2018 (det sidste fulde år vi har adgang til) var kompletheden steget til 82% for lungekræft, 75% for akut leukæmi og 95% for kolorektalkræft. For gynækologisk kræft var kompletheden høj gennem hele perioden.
Kan data fra andre kilder anvendes?
Der findes andre kliniske kvalitetsdatabaser, for eksempel Dansk Anæstesi Database og Dansk Diabetes Database, som indeholder data på højde og vægt. Det er imidlertid ikke alle kræftpatienter, som er registreret i disse databaser, og de registreringer, der måtte være, kan tidsmæssigt ligge langt fra tidspunktet for kræftdiagnosen. Brug af sådanne andre databaser kan derfor medføre selektions- og informationsbias i studier af svær overvægts betydning for kræftprognosen.
Høj komplethed er muligt
For at udnytte de kliniske kvalitetsdatabasers enestående muligheder for at bidrage til forskning i forbedring af behandlingen af kræftpatienter med svær overvægt opfordrer vi til et øget fokus på måling og registrering af antropometriske mål for samtlige kræftpatienter, samt at data gøres tilgængelige for forskning. Data fra Dansk Kolorektal Cancer Database og Dansk Gynækologisk Cancer Database viser, at det er muligt at opnå høj komplethed af registreringerne. Erfaringer fra styregrupperne bag disse databaser kan med fordel anvendes ved implementering af højde- og vægtregistreringer samt forbedring af kompletheden i de resterende kræftdatabaser.
Fra et forskningsmæssigt synspunkt vil det være værdifuldt, hvis vægt under hele kræftforløbet registreres og desuden hofte- og taljeomkreds, såfremt disse måles rutinemæssigt i klinikken.
Kan det betale sig?
Implementering og forbedring af indsamlingen af antropometriske mål kan selvsagt være ressourcekrævende opgaver, der kan synes svære at løfte i en allerede presset hverdag i klinikken. Men set i lyset af fremtidens udfordringer med svær overvægt blandt kræftpatienter og manglen på viden om, hvordan vi bedst behandler denne voksende patientgruppe, er det nødvendigt at prioritere denne opgave. Kun herved kan vi bedrive forskning af højeste kvalitet til gavn for kræftpatienter med svær overvægt. Resultaterne af denne forskning kan potentielt bidrage til bedre kvalitet og effekt af kræftbehandlingen.
