Hvad laver vi som læger om ti år?

De fleste er enige om, at kunstig intelligens (AI) på sigt vil forbedre patientbehandlingen. Men hvordan påvirker AI os som læger? Historikeren Yuval Harari [1] forudser, at ligesom industrialiseringen skabte en working class, vil AI skabe en un-working class, og spørger dystopisk: »What should we do with all the superfluous people, once we have highly intelligent non-conscious algorithms that can do almost everything better than humans?«. For at blive i Hararis terminologi risikerer vi en splittelse mellem Homo inutilis – mennesker uden relevante færdigheder – og Techno sapiens: de, der kan samarbejde med teknologien. For mange funktioner vil AI være hurtigere, billigere og bedre – og overflødiggøre mennesket. Historisk har automatisering primært ramt fysisk manuelt arbejde, men i dag trues også white-collar jobs. Kan vi som læger ærligt tro, at vi i et ambulatorium om 10 år vil være bedre end AI til f.eks. diagnosticering? Bør vi – især som yngre læger – være bekymrede for vores jobsikkerhed?

Ifølge American Medical Association brugte 66% af amerikanske læger [2] i 2024 AI som supplement til dokumentation og oversættelser. Avanceret AI bruges endnu primært i forskning – afspejlet i nye subjournals som NEJM AI, The Lancet Digital Health og Nature Machine Intelligence. Men hvad når »supplementet« bliver overlegent? Én fløj hævder, at vi som altid vil opfinde nye jobs. Den anden – som Harari – ser ikke jobskabelse som en naturlov og frygter en krise: Når AI klarer opgaver billigere og bedre, bliver nogle måske Homo inutilis.

Teknologi kan inddeles i software, f.eks. data, kodning og AI, og hardware, altså fysisk udstyr. Læger har en vigtig rolle i det fysiske lag – men robotter, altså hardware, er på vej. Der udvikles enheder, der kan intubere (intuBot), foretage ekkokardiografi (ROB’E) og foretage semiautomatiserede vaskulære adgange. Når software og hardware smelter sammen – og mennesket kobles fra – ændres spillereglerne, også for læger.

Techgiganter positionerer sig. Apples Tim Cook [3] kalder sundhedsområdet en »enorm forretningsmulighed«, og Bill Gates [4] samt Finansministeriet [5] forudser, at mange læger bliver overflødige inden for ti år. Samtidig optager vi rekordmange lægestuderende – 1.600 [6] årligt, sv.t. 2,5% af en fødselsårgang.

Lægegerningen består af at indsamle data, analysere, diagnosticere, behandle og følge op. Hvis AI og robotter samarbejder, hvad er så tilbage? Det er både en trussel og en mulighed [7]. Brugt klogt kan teknologien frigøre tid til det menneskelige: patientkontakt, empati og etik. Vi bør forberede os: tage basale AI-kurser, styrke fokus på kommunikation/etik og opsøge samarbejde med ingeniører. Når teknologien ændrer vores rammer, bør vi være meddesignere af udviklingen – for patienternes skyld og vores egen. Måske skuffer AI-hypen, men hvis ikke, så lad os være klar.