Skip to main content

Hvad taler vi om, når vi taler om tillid?

Sundhedsministeren, embedsværket, Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedspersonalet taler om tillid. Patienter og pårørende taler også om tillid. Men måske taler vi slet ikke om det samme?

Lilian Zøllner Pensioneret leder af Center for Selvmordsmordsforskning, ph.d. E-mail: lzollner@privat.dk Interessekonklikter: ingen

28. maj 2019
6 min.

Tillid er tilsyneladende blevet et begreb, som anvendes af sundhedsministeren og blandt embedsmænd ansat i Sundhedsministeriet. Begrebet tillidspakke dukkede op, da sundhedsministeren efter en konkret sag i foråret 2017 fremlagde en tillidspakke med otte initiativer, der skulle være med til at genopbygge tilliden mellem sundhedspersonale og sundhedssystemet.

Men begrebet tillidspakke giver ingen mening for mig – og sikkert heller ikke for mange andre borgere. Tillidspakken er heller ikke blevet til for mig som borger, som patient eller pårørende, vil nogen hævde. Tillidspakken retter sig mod sundhedspersonale og sundhedssystemet. Korrekt! Men patienten, de pårørende og sundhedspersonalet eksisterer vel ikke på små øer hver for sig? De har forhåbentlig noget med hinanden at gøre.

Når en patient går til lægen eller henvises til en undersøgelse på et hospital, er patienten og eventuelt den pårørende i kontakt med det sundhedspersonale, som tillidspakken retter sig mod. Sundhedspersonalet er naturligvis dygtigt og professionelt. Men det kan vel næppe undgås, at sundhedspersonalet er påvirket af den manglende tillid, der er mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og den danske lægestand. Og begrebet tillidspakke bliver vel debatteret af sundhedspersonalet, som arbejder i en kultur, hvor begrebet tillid har fået en meget stor plads i den daglige samtale, samt i Ugeskrift for Læger.

Men hvad betyder tillid? Tillid betyder at have en stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne med nogen eller noget. Pakke betyder genstand, (mad)vare el. lign. der er pakket ind i et omslag af papir, pap plastic e.l. [1].

Tillid er en følelse

Begrebet tillidspakke er ikke at finde i Den Danske Ordbog – men selvfølgelig udvikler sproget sig hele tiden.

Når det drejer sig om at anvende begrebet tillidspakke, giver det associationer til en pakke, man køber, henter eller får bragt. Eller sagt med andre ord: Man køber, henter eller får bragt en pakke tillid. Det giver jo ingen mening! Og hvorfor giver det ingen mening? Fordi man ikke kan levere en pakke følelser – heller ikke selv om den er i pap eller plastic.

Tillid er en følelse på samme måde som barmhjertighed og håb. Få har analyseret begrebet tillid så grundigt som den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup. Løgstrup skrev »Den etiske fordring« [2], og hans filosofi er bedst kendt af sygeplejersker, idet Løgstrups tænkning i særligt grad har fået en plads i sygeplejeuddannelsen. Jeg har flere gange debatteret dette med læger i forbindelse med undervisning. Inden undervisningen talte vi om, hvorfor K.E. Løgstrup og hans forfatterskab primært er kendt af teologer, filosoffer, sygeplejersker, digtere, psykologer og pædagoger, hvorimod kun et mindretal af læger overfladisk har stiftet bekendtskab med Løgstrups filosofi og etik.

Effektmål

Lægerne pegede især på to forhold: At læse medicin i dag indebærer koncentration om de naturvidenskabelige fag, og der er ikke tid til filosofiske overvejelser og etiske debatter. Desuden har såvel patienter, pårørende og politikere store forventninger til lægerne om at yde den bedste og mest effektive behandling, som kan måles ud fra en række forskellige parametre. Det er ikke nyt. Men der er blevet et større fokus på effektmåling, og det harmonerer ikke med at anvende tiden til at tænke over et begreb som tillid, der er centralt i Løgstrups forfatterskab. Og nu også er centralt i Sundhedsministeriet og blandt embedsmænd.

Når vi viser lægen tillid, er det ud fra det grundfænomen, at lægen vil os det godt. Vi har lagt noget af vores liv i lægens hænder i tillid til, at lægen tager vare på os. Vi har tillid til, at lægen ikke vil lyve for os eller føre os bag lyset. Vi har tillid til, at lægen vil lytte til os, hjælpe os og gøre sit bedste.

Mistillid

Tillid er ifølge K.E. Løgstrup [2] noget, som sker mellem mennesker. Løgstrup tager udgangspunkt i det elementære. Og et grundlæggende element i vores tilværelse er tilliden til andre mennesker – både dem, vi kender godt, og den fremmede, vi møder på vor vej. Udgangspunktet for vort møde med en fremmed vil være tillid. Mistilliden kommer først ind, hvis den fremmedes ord eller handling giver særlig anledning hertil.

Tillid er et fænomen, vi ofte ikke er bevidste om, og tillid kommer, før vi har besluttet os for at have tillid.

At tilliden er det grundlæggende ligger implicit i vort sprog. Man kan udtrykke det således, at mistillid er mangel på tillid, men det virker grotesk, hvis man vil forsøge at sige det omvendte: Tillid er mangel på mistillid. Tilliden er, siger Løgstrup, givet med livet. Den kommer bag på os, vi skal ikke først tage os sammen for at vise tillid. Tilliden er mere grundlæggende end mistilliden.

Som et eksempel på, hvordan tilliden kommer før mistilliden, nævner Løgstrup, at vi kan komme til at sidde i en togkupé og falde i snak med et fremmed menneske, som vi aldrig har set eller talt med før. Hvis vedkommende begynder at fortælle, tror vi ifølge Løgstrup umiddelbart på, hvad vedkommende fortæller. Mistilliden kommer først frem, hvis den fremmede overdriver kraftigt, eller hvis vedkommendes handling giver os anledning til at tvivle på det, som netop er blevet fortalt.

For Løgstrup går tillid på tværs i alle livsforhold. Tillid er et fænomen, vi ofte ikke er bevidste om, og tillid kommer, før vi har besluttet os for at have tillid.

Tillid er naturligt

Løgstrup indleder sin bog »Den etiske fordring« med ordene: »Det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. Det er ikke blot tilfældet, når vi træffer et menneske, vi kender godt, men det gælder også, når vi møder en vildt fremmed. Der skal særlige omstændigheder til, for at vi på forhånd står over for en fremmed med mistillid«.

Der er læger, som mener, at tillid kommer, når man fortjener det ved handling [3]. Måske det giver mening for de mennesker, som hælder til sociologiske teorier. Luhmann [4] mener, at tillid kan læres, at tillid opbygges trinvist, at der skal være en anledning til at vise tillid, og at processen kræver en indsats. Men betyder det så, at jeg som patient første gang, jeg møder en læge har lidt tillid til ham, og næste gang har jeg lidt mere tillid til ham eller hende. Hvis vedkommende fortsætter med at behandle mig ordentligt, ender jeg da med at have meget tillid til vedkommende?

Måske skulle Sundhedsministeriet og embedsværket næste gang, de vil fremlægge et forslag, grundigt undersøge i Den danske Ordbog, hvad de enkelte danske begreber betyder. Patienter og pårørende er ikke dumme. Vi er faktisk i stand til at tænke selv og følge med i den offentlige debat. Vi er i stand til at vurdere de forslag, der bliver fremlagt. Jeg tror ikke på, at begrebet tillidspakke får nogen som helst betydning for forholdet mellem sundhedspersonalet og sundhedssystemet. Jeg tror heller ikke på, at en håbspakke eller en barmhjertighedspakke vil få betydning for forholdet mellem patient, pårørende og læge, hvis sundhedsministeriet skulle finde på at indføre sådanne nye pakker med følelser. Derimod tror jeg på, læger gør deres allerbedste for patienter og pårørende.

Referencer

Litteratur

  1. Den Danske Ordbog

  2. Løgstrup K.E. Den etiske fordring. Gyldendal, 1956.

  3. Rørbæk PE. Handler tilsynsmyndigheden bedre i dag end i 2014? Ugeskr Læger 2019;181:632-4.

  4. Luhmann N. Tillid. Hans Reitzel, 1999.