Hvad venter der os i det nye år?

Nytåret er for mig altid en sært tveægget tid. Inden for få dage udfolder der sig et følelsesmæssigt drama, hvor stemningen springer fra bagudskuende eftertanke og refleksion til profetiske håb og drømme. Således også for sundhedsvæsenet.

Optimisterne husker de gode nedslag fra 2021: Hvordan vaccinerne mod Covid-19 blev rullet ud allerede fra årsskiftet og bragte genåbning og håb om normalisering af hverdagen på hospitaler og i praksis med sig. Den folkelige opbakning til de sundhedsprofessionelle. Et velgennemført regionsvalg. Pessimisterne genkalder sig den langvarige sygeplejerskestrejke, som næsten intet medførte ud over vrede og en endnu større pukkel af forsinkede behandlinger. Den stadige mangel på en sundhedsreform. At genåbningen blev gevaldigt stækket af vinterens komme i samspil med omikronvarianten.

Ét er at genbesøge 2021’s glæder og sorger med et halvt fuldt, eller halvt tomt, glas champagne i hånden. Når det derimod kommer til at spå om 2022, kan optimister og pessimister nok enes om, at det kommende år kan bringe håb eller bæven, men altid er: ukendt.

Jeg vil dog vove et kvalificeret gæt – ud fra temaer i både dronningens og statsministerens nytårstaler. Nemlig at sundhedsvæsenet kommer til at spille en nøglerolle på den nationale scene, også i 2022. Jeg spidsede ører under statsministerens tale, for i hendes ord viste sig en, i hvert fald sproglig, forståelse for, at det ikke kun er coronakrisen, som har kastet sundhedssektoren ud i bølgegang. Bølgerne vokser, corona eller ej, hvis ikke der er politikere, ledere og medarbejdere, som tager ansvar for at gyde olie på vandene. Det være i form af langsigtet planlægning, klog ledelse, viden og prioritering. Vores danske model for et frit sundhedsvæsen med lige adgang for alle kræver konstant vedligehold og omtanke.

Statsministeren ramte hovedet på sømmet i analysen af ældreplejen:

»Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer. Det tærer på arbejdsglæden … Det er tid til at finde ind til kernen«.

I 2022 er det (igen) vigtigt, at vi som læger og sundhedsprofessionelle er klar til at bide til bolle og blande os i sundhedsdebatten. Vores fornemste opgave som ansatte og engagerede i sundhedssektoren må være at tage aktivt del i, hvordan »kernen« defineres og udfoldes. Statsministeren nævnte den sunde fornuft. På min nytårsønskeliste vil jeg tilføje: behandlinger baseret på evidens, aktioner for at reducere uligheden i sundhed, forebyggelse, bevidst og central prioritering af ressourcer, meningsfulde incitamentsstrukturer, optimalt brug af de forskellige personalegruppers kompetencer, guidelines og rettesnore, der får os til at stå på tæer for at gøre vores bedste, men uden, at bureaukratiet slår arbejdsglæden ihjel.

Det bliver mit gætværk for 2022.