Hvilke befolkningsgrupper skal indgå i medicinsk forskning?

Skal kvinder, børn, sorte, etniske minoritetsgrupper, gamle etc. undersøges særskilt i medicinsk forskning? Skal de inkluderes i alle lægemiddelafprøvninger, og skal man undersøge, om de reagerer forskelligt på behandlingerne? Det kan umiddelbart se fornuftigt ud, og det er også, hvad de amerikanske sundhedsmyndigheder siden 1980'erne gradvis har indført krav om. Dette fænomen har den amerikanske sociolog Steven Epstein analyseret i en særdeles tankevækkende bog [1]. Forfatteren er meget kritisk over for denne reform af flere grunde, som også kan være interessante at overveje i en dansk sammenhæng, hvor der også har været fremført kritik bl.a. af, at forskningen er kønsblind.

For det første mener Epstein, at man ved at studere disse grupper som særlige i biomedicinsk forskning, skaber det billede, at forskellene mellem dem kun er biologiske, og dermed ikke også socialt betingede. For det andet giver paradigmet kun mening, hvis grupperne indbyrdes er så forskellige, at de skal behandles forskelligt, samtidig med at grupperne internt er så homogene, at skal behandles ens, hvilket han sætter spørgsmålstegn ved. For det tredje er der meget stor uenighed om, hvorvidt både race og etnicitet kan afgrænses på en biologisk meningsfuld måde. For det fjerde tilhører alle flere af disse grupper, hvilket komplicerer billedet yderligere.

Epstein mener, at de valgte kategorier ikke nødvendigvis altid er relevante at undersøge medicinsk og samtidig, at der er mange andre mulige kategorier, som kunne være relevante. Han spørger: »Out of all the ways by which people differ from one another, why should it be assumed that sex and gender, race and ethnicity, and age are the attributes of identity that are most medically meaningful?« Som et eksempel nævner han, at forskning har vist, at rødhårede har en lavere smertetærskel, hvilket man bør tage hensyn til bl.a. ved anæstesi, uden at nogen derfor vil kræve, at rødhårede altid skal indgå som en særlig gruppe i medicinsk forskning. Socialgruppe eller social klasse er heller ikke en kategori, som skal indgå i undersøgelserne, selvom der jo er dokumenteret store sociale forskelle i sundhed. En vigtig baggrund for kravene om inkludering har netop været de store forskelle, der er i sundhed mellem forskellige grupper.

Det er karakteristisk for de grupper, der er udvalgt, at de dels har synlige fællesstræk, og dels er sociale kategorier, som er en del af menneskers identitet. Desuden har grupperne i USA også oftest en social bevægelse, som taler deres sag. Forfatteren mener, at denne reform, som bl.a. dele af kvindebevægelsen har støttet, kan risikere at skade mere end gavne. Ved at forskelle, som også er socialt betingede, biologiseres, fremstår de som uforanderlige og dermed ikke som mulige at reducere politisk. Grupperne fastholdes i deres anderledeshed. Ved at fokusere på menneskers identitet eller gruppetilhørsforhold fjerner man derudover opmærksomheden fra de sociale og økonomiske forhold, som også er med til at skabe forskelle i sundhed mellem forskellige grupper.

Epsteins pointe er ikke, at man aldrig skal underopdele undersøgelsespopulationer, men at der er mange måder at gøre det på, og det varierer, hvilke som er relevante. Samtidig, skriver han, er det vigtigt at se forskelle i sundhed som resultat af både biologiske og sociale forhold, som manifesterer sig i menneskers kroppe. Selv om vi ikke har amerikanske tilstande, kan bogen give anledning til overvejelser også om, hvordan forskning bør bedrives i Danmark, den rummer mange flere pointer end omtalt her og kan varmt anbefales.