Skip to main content

Hvis jeg skulle bestemme, måtte holdninger gerne udspringe af viden

Kommentator Bente Klarlund Pedersen, professor

20. maj 2009
2 min.

Forebyggelseskommissionen fremlagde 52 anbefalinger som resultat af et grundigt analysearbejde.

Kommissionen blev betjent af Sundhedsministe-riets hårdtarbejdende og kompetente sekretariat, der løbende så til, at sundhedsministeren var velunderrettet om arbejdet i kommissionen.

Regeringens sundhedspolitiske ordførere blev i god tid forud for offentliggørelsen informeret af kommissionens formand om de forslag, der ville blive fremsat. Regeringen havde således god tid til at forholde sig til de 52 forslag.

Så kom regeringens udmelding: »Jeg er bange for at tabe danskerne, jeg er bange for, at de vil vende mig ryggen.« Sådan lød det, da Jakob Axel Nielsen afgav sin begrundelse for ikke at ville følge Forebyggelses-kommissionens forslag om tobak og rygning.

I kommissionens forslag er der som foreskrevet taget hensyn til omkostningseffektivitet. Mange af kommissionens anbefalinger er udgiftsneutrale på kort sigt og sparer både liv og penge på længere sigt. Det gælder også det meget omdiskuterede forslag, der tager sigte på at beskytte børn og unge mod at begynde at ryge, og på at beskytte mod skader som følge af passiv rygning: 1) tobaksafgiften fordobles, 2) på alle uddannelsesinstitutioner forbydes rygning på institutionernes område, 3) der indføres forbud mod synlighed af tobaksvarer på salgssteder og 4) rygning forbydes indendørs.

Erfaringer fra bl.a. Norge viser, at ovenstående forslag potentielt vil bidrage til at halvere antallet af unge rygere i løbet af fem år. Der er tale om forslag, der primært skal beskytte børn og unge mod at få et alvorligt misbrugsproblem, der kan medføre, at de får ti år mere med sygdom, inden døden indtræffer ti år for tidligt.

Vi ved, at rygning slår lige så mange danskere ihjel som et 9/11-angreb hver fjerde måned. Vi ved, hvordan de unges misbrug kan forebygges. Det er omkostningsfrit på kort sigt og sparer mange menneskeliv på længere sigt, men alligevel gør vi det ikke. Vi tillader, at industrien anvender tilsætningsstoffer i cigaretterne, der gør det lettere for uøvede at vænne sig til ubehaget ved tobakken og øger sandsynligheden for alvorlig afhængighed.

Vi har som læger og eksperter et ansvar for at lægge denne viden frem for politikerne. Det er hermed gjort. Der mangler ikke viden. Vi ved, hvad der virker. Resten handler om holdning. Det er det, vi har politikerne til.

Nogle mener, at det er et alvorligt indgreb i det enkelte menneskes personlige frihed, hvis cigaretterne bliver dyrere og mindre synlige. Andre mener, at der er tale om proportionsforvrængning. Det er et spørgsmål om holdning.