Hvor blev epikrisen fra lægevagten af?

»Kære sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

I forlængelse af den igangværende debat om bedre kvaliteten af vagtlægeordningen vil jeg gerne henlede din opmærksomhed på et stort problem, som på trods af gentagne henvendelser såvel lokalt som regionalt ikke har vist nogen tegn til at blive forsøgt løst.

Det handler om manglende epikriser fra lægevagtsarbejde. Jeg har kørt som lægevagt i Sønderjylland i mere end 12 år, og de seneste 3-4 år har jeg ikke modtaget én eneste epikrise, til trods for at jeg kører fire vagter om måneden med adskillige indlæggelser til følge. Tidligere fik man som indlæggende læge altid efterfølgende en epikrise, enten på papir eller som elektronisk post, men dette hørte pludselig op. Et forsøg på besparelse? I så fald en meget dårlig ide, for i lægevagten ser vi ofte spændende og usædvanlige lidelser, som vi læger efter bedste evne forsøger at afhjælpe ved indlæggelse under en relevant diagnose på en relevant afdeling, men når man herefter intet hører, har man ingen mulighed for at erfare, om det overhovedet var en rigtig vurdering, man gjorde, og for dermed at kunne bruge den erfaring fremover.

Jeg ved fra kontakt med kollegaer rundt om i landet, at det ikke alene er et regionalt problem afgrænset til Sønderjylland, men at det er udbredt i hele landet.

Jeg har derfor i oktober 2008 forgæves bedt PLO om at undersøge det nærmere og handle.

Thomas Bo Nielsen, konsulent, økonom i Praktiserende Lægers Organisation, svarede bl.a. at: »PLO anførte faktisk i et høringssvar, at det af læringsmæssige/kvalitetsmæssige grunde kunne være hensigtsmæssigt at indlæggende vagtlæge også fik besked, men det synspunkt har ikke fundet vej til Sundhedsstyrelsens vejledning«.

Jeg forstår forsat ikke, hvorfor der ingen epikriser kommer, for som jeg læser teksten i den seneste vejledning om epikriser fra Sundhedsstyrelsen fra den 22. februar 2007 skal der sendes epikriser til indlæggende speciallæge, altså oftest vagtlægen. Der står bl.a. :

• Epikrisen skal sendes til egen læge og evt. til anden henvisende læge hurtigst muligt og inden for en rimelig tid

• Der er ikke krav om patientsamtykke, når epikrisen sendes til egen læge eller til en indlæggende praktiserende speciallæge

• Patienten kan dog frabede sig fremsendelse af epikrise

• Der skal også sendes epikriser fra private sygehuse og klinikker, når der er leveret ydelser efter sundhedsloven.

Jeg håber, at du vil tage sagen op og få bragt dette forhold i orden til stor glæde for såvel os læger som patienterne, som derved givet vil få øget patientsikkerhed.

Ser frem til at høre dit svar.«

(Sendt til ministeren den 19. juni 2009, jeg har endnu ikke modtaget et svar ...).

Svar:

♠ Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen. E-mail: sum@sum.dk

»Kære Kim Jørsing

Tak for din henvendelse af 19. juni 2009, hvori du på baggrund af dit arbejde som vagtlæge skriver, at det er et problem, at vagtlæger sædvanligvis ikke modtager epikriser (udskrivningsbreve) fra sygehuse om fælles patienter. Du peger på, at epikriser kan fremme læring, kvalitet og patientsikkerhed i vagtlægeordningen, bl.a. i forhold til diagnosticering. Du opfordrer mig til at gøre noget ved sagen.

Sundhedslovens regler om videregivelse af helbredsoplysninger indebærer ikke, at sygehuslæger har pligt til at sende epikriser - hverken til en henvisende praktiserende læge eller til en henvisende vagtlæge, men sygehuslæger har en adgang til at sende epikriser til henvisende læge. I forhold til alment praktiserende læger og henvisende speciallæger kan det ske uden patientens samtykke, hvorimod en epikrise kun kan sendes til en henvisende vagtlæge med patientens samtykke. Hvis en vagtlæge ønsker at få en epikrise tilsendt, f.eks. for at tilegne sig viden om patientens endelige diagnose, kan vagtlægen på henvisningen til sygehuset anmode om at modtage en epikrise, når patienten udskrives.

Jeg vil gerne fremhæve, at jeg - i forlængelse af den aktuelle opmærksomhed om vagtlægeordningen - i juni måned har bedt Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kvaliteten af vagtlægeordningen, som jeg forventer at modtage ved årets udgang. Det er et væsentligt element i undersøgelsen at vurdere vagtlægernes adgang til patienternes journaloplysninger fra almen praksis og fra sygehusene.

Jeg er helt enig i vigtigheden af at fremme læring, kvalitet og patientsikkerhed i vagtlægeordningen, og jeg har en klar forventning om, at Sundhedsstyrelsens undersøgelse vil kunne bidrage til denne udvikling.«