Hvor mange akutmedicinske speciallæger er der behov for?

Lige inden sommerferien kom det, som mange havde gået og ventet på, nemlig dimensioneringsplanen for 2026-2030. For nogle var der gode nyheder, nemlig flere forløb øremærket til psykiatri, almen medicin og geriatri. Dette er positivt, for der mangler læger i de pågældende specialer. Men i andre specialer mangler man også speciallæger. Det gælder bl.a. akutmedicin.

I 2018, ti år efter etableringen af de 21 akuthospitaler, blev akutmedicin oprettet som speciale i Danmark. I øjeblikket er der 35 akutmedicinske hoveduddannelsesforløb. For få år siden var der ikke nok ansøgere til disse forløb. Det er ikke længere tilfældet. Alle forløb bliver besat, og højt kvalificerede ansøgere afvises.

Vurderingen af, hvor mange akutlæger som er nødvendige for at bemande akutafdelingerne, har hidtil baseret sig på et løst skøn. Da Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) i 2022 spurgte de fem danske regioner, hvor mange speciallæger i akutmedicin de havde behov for, gav Region Sjælland som den eneste region et bud: 100 akutlæger inden for de næste 5-6 år. Ud fra dette estimat og befolkningstallet i Region Sjælland kan man beregne, at der på landsplan er brug for 700 akutlæger for at bemande alle landets akutafdelinger – 33 akutlæger pr. afdeling i gennemsnit. Det er dette estimat, som ligger til grund for beregningen i DASEM’s holdningspapir »Akutmedicin i Danmark« [1].

Hvor mange akutlæger der faktisk er brug for, afhænger selvfølgelig af, hvilke opgaver de skal løse. Groft sagt kan opgaverne opdeles i tre overordnede kategorier:

1) Gatekeeping til hospitalets sengeafdelinger, som kvalificerer visitationen og sikrer, at den rette patient kommer til den rette afdeling, hvis der er behov for specialiseret behandling. Og ellers:

2) Færdigbehandling og udskrivelse af patienten fra akutafdelingen.

3) Uddannelse af nye kolleger.

I øjeblikket færdigbehandles ca. to tredjedele af alle patienter, som henvises til en akutafdeling direkte fra akutafdelingen inden for få timer, hvilket sparer patienterne for unødvendige hospitalsophold og sparer hospitalsafdelingerne for unødvendig belastning med patienter, som ikke har behov for indlæggelse. Den høje andel af færdigbehandlede patienter viser, at opgaven som gatekeeper er vigtig. Ellers bliver det bagvedliggende hospital overbelastet.

Ud over Region Sjællands bud er der lavet vurderinger af behovet for akutlæger fra Region Skåne, Australian College for Emergency Medicine (ACEM) og fra USA, som kort præsenteres herunder.

I Region Skåne udarbejdede man i 2014 en strategi for, hvordan man fik etableret akutmedicin [2]. Man beregnede i den forbindelse, at der var behov for 170 akutlæger i Skåne. Ser man på befolkningstallet i Region Skåne og ekstrapolerer til Danmark, skal vi bruge 710 speciallæger i akutmedicin. Altså meget tæt på estimatet fra Region Sjælland. Befolkningsmæssigt er Skåne sammenligneligt med Danmark, men der er væsentlige organisatoriske forskelle, heraf mest notabelt den uvisiterede adgang til akutafdelinger i Sverige.

I Australien er akutmedicin sammenlignet med Danmark mere veletableret og ikke helt så nyt. ACEM har beregnet et behov for én akutmedicinsk speciallæge for hver 2.250 akutte hospitalskontakter [3]. I 2024 var der i Danmark 1.229.522 akutte hospitalskontakter, som blev modtaget i en akutafdeling [4]. Det giver et behov for 570 akutlæger. Igen må det dog tages i betragtning, at adgangen til akutafdelinger i Australien også er uvisiteret, og patientgruppen således rummer et flertal af selvhenvendere, som har en lavere kompleksitetsgrad, og som hurtigere kan afsluttes.

ACEM har også andre betragtninger i forhold til sammensætningen af lægebemandingen i akutafdelingerne, f.eks. at der ikke bør være mere end tre uddannelseslæger pr. speciallæge. Uddannelseslæger dækker fra KBU til hoveduddannelseslæger. At uddanne personale er en opgave, som kræver ressourcer – i teorien en selvindlysende betragtning, men i praksis bliver det ofte overset.

USA har tillige med Australien en lang historie med akutmedicin som selvstændigt, veletableret speciale. Fra amerikansk side blev det vurderet, at der var behov for 51.362 akutlæger for at bemande de amerikanske akutafdelinger [5]. Der var 119.000.000 akutte hospitalskontakter i USA i 2006, hvilket talt op giver én akutlæge for hver 2.317 akutte hospitalskontakter, altså omtrent det samme som beregningen fra ACEM. Omregnet til dansk målestok skal der således bruges 530 akutlæger for at bemande akutafdelingerne i Danmark.

Uagtet den geografiske spredning og de ikke helt ensartede organisatoriske forudsætninger er beregningerne over tre kontinenter ensartede. Et kvalificeret bud på behovet for akutlæger i Danmark ligger derfor mellem 530 og 710.

P.t. er der 183 akutmedicinske speciallæger i Danmark, hvoraf en del ikke arbejder med patienter i akutafdelinger. Hvis det skal være muligt at bemande akutafdelingerne fornuftigt inden for en overskuelig fremtid, er der behov for et markant løft i antallet af akutmedicinske hoveduddannelsesforløb fra de nuværende 35 årlige forløb. Akutafdelingernes gatekeeperfunktion er vigtig i dag og bliver ikke mindre vigtig i de kommende år, hvor vi ser ind i en øget ældre og multimorbid befolkningspopulation og et forventet øget pres på sundhedsvæsenet som helhed. Ikke mindst på hospitalerne. Den akutmedicinske faglighed og patienttilgang bidrager til, at ressourcerne bruges hensigtsmæssigt, som beskrevet i holdningspapiret fra 2024 [1].

Behovet for sufficient antal af akutlæger skal også ses i lyset af en fremtidig øget uddannelsesopgave, hvor f.eks. alle almenmedicinske hoveduddannelseslæger også skal have et ophold i en akutafdeling.

Ligesom alle andre uddannelseslæger er almenmedicinerne velkomne i akutafdelingerne. Men hvis opholdet skal give mening for dem, skal der være akutmedicinske speciallæger til at supervisere dem. Og disse speciallæger skal uddannes.