Hvor mange sygdomstilfælde er der egentlig?

Det har været oplysende og en glæde at læse Christiansen AH, Andersen PH. Forekomst af tetanus i Danmark 1983-2000. Ugeskr Læger 2005;167:757-9.

Forfatterne har fundet tilfældene i Landspatientregisteret (LPR) og i Meldesystemet for Smitsomme Sygdomme(MfS), 27 i begge registre, 11 alene i LPR og fire alene i MfS, i alt 42.

1) Ud fra capture-recapture-metoden [1] skønner forfatterne så, at det sande antal, n, har været 43,6, altså ca. 1,6 flere. Det havde lettet læsningen, hvis forfatterne havde angivet, at denne korrektion på 1,6 opstår af de 11 (LPR) ´ 4 (MfS)/27 (begge registre) = 1,63; men det har også været rart at sætte sig ind i Hook & Regals store oversigt [1].

2) Bruges i stedet binomialfordelingen som tilnærmelse, fås: np2 = 27 og 2 np(1 - p) = 15, hvor p er den fælles effektivitet.

Heraf: p = 0,7826 og n = 44,08, som supplerer og bekræfter forfatternes skøn ovenfor.

Overvejelserne er anvendelige, så snart der ved diagnosen af infektionssygdomme bruges to eller flere diagnostiske undersøgelser, som er kvalitative eller gøres kvalitative ved en cut-off værdi: Ved en epidemi i Nordvesteuropa af bakteriæmi med Pseudomonas (Burkholderia) cepacia udgående fra et anæstetikum fandtes ved bloddyrkning i Danmark og i Holland 16 patienter [2] og ved serologisk undersøgelse, titer >80, 17 patienter [3]; 14 af disse fandtes med begge metoder, to alene ved bloddyrkning og tre kun ved serologi, altså i alt 14+2+3=19.

Beregnes det sande antal som ovenfor, fås ifølge 1) en korrektion på 2´3/14 = 0,43 til 19,43.

Efter 2) (binomialmetoden) fås 19,46.