Hvor ondt skal det gøre?

Et mareridt vækker mig. En uniform skubber mig ind i til slagteren, der saver T-bone steaks med en løvsav. Han bebrejder mig, at jeg ikke lindrer hans skuldersmerter. Der er savsmuld på gulvet, og en mus har bygget en rede af en bunke piller. Mareridtet har afsæt i dagsrester fra i går. En midaldrende patient med kroniske smerter klager sin nød. Jeg kan slet ikke holde det ud, ryggen værker mere end nogensinde. Tramadol har virket før. Jeg trøster med, at det nok bliver bedre igen, og at stærk smertestillende ikke er et godt tilbud. Jo ældre du bliver, jo mere vil din hjerne blive påvirket af medicinen. Hun græder tunge tårer. Jeg sidder stille med hænderne i skødet, til hun lister hjem med sit ømme skrog.

Hun får en tid fire uger efter. Min aftensmad var stor rød bøf, fra kødhandleren med mange røde farver bag glasdisken og kraftig lugt af animalsk protein. Jeg ligger i mørket og sender en tanke til patienten. Måske ligger hun også vågen med sin værkende krop. Måske knækker en eller anden kemiker smertesystemets kode, så de kroniske smertepatienter kan lindres. I 1802 udvandt kemikeren Sertüner morfin fra opium og skabte begyndelsen til morfinpillen. I 1963 ryddede Sternbach op i laboratoriet og fandt keminøglen til diazepam, som lindrende det angstfyldte menneskes symptomer. I 1977 lancerede firmaet Grünenthal, som var kendt for thalidomid, hvor kvinder fødte børn, der manglede dele af arme og ben, tradolan. I 00’erne fornyede jeg en ældre patients Valium.

Hvad er grunden til, at du begyndte på Valium? Ja, jeg flippede helt ud. Så ringede min mand efter lægen, som kom på besøg og gav mig en sprøjte bagi, og så faldt jeg i søvn. Min mand spurgte bekymret, hvor længe medicinen varede. Tag det roligt, sagde lægen, hun vågner ikke de første par døgn. Og det gjorde jeg heller ikke. Min mand sagde, jeg var helbredt. I 10’erne kom en ny patient til praksis. hun havde fået lægeordineret injektionsmorfin i 25 år af sin egen læge, der nu var pensioneret. Den nye unge læge sagde, at det var en gammeldags behandling og sendte hende til afvænning. Men jeg er da også en gammel dame, så det passer jo til mig. Nej det gør det ikke, sagde jeg. Så var hun sur, men hun blev i praksis.

De kemiske forbindelser var sikkert spændende, da de kom frem. Men som medicin i dag er de umoderne. I dag har vi smerter og lever med smerter og undervises i at forstå smerter. Det er ikke en helbredelse. Det er en forventning om, at den enkelte finder sin vej til lindring, og en trøst, at jeg informerer ærligt om præparaternes yderst ringe værdi. En måned efter kom patienten igen. Marianne, jeg er lykkelig for, at du er min læge og ikke bare stikker mig en pille. Nogle morgener sidder jeg og græder en time, før jeg kommer ud ad døren. Når jeg er kommet afsted, er jeg glad for at have fundet min egen vej uden den pille.

Den nat sov jeg godt igen.